Pearlygate – ‘perle’ eller ‘perker’ del III

En lille opsummering og eftertanker. Havde egentlig tænkt mig at vente til at statsadvokaten havde fået sagt dom over sagen, men det lader sig indtil videre vente på sig. Men hele denne sag, der egentlig i sin grundessens er evigt spild af tid, har fået mig til at overveje nogle forskellige forhold. Hvem er det der hører ‘perle’? – ‘perker’? eller -‘perk’? Kan vi være forudindtaget i vores mening om hvad politimanden sagde? Endvidere hvilken betydning har det fx at modkraft.dk/Kaos-TV havde valgt at skrive ‘perker’ i underteksten? Og hvilken betydning havde det at politiet var ude og sige at der blev sagt ‘perle’? Hvordan forholder vores hjerner egentlig til hvad vi hører?
I forbindelse med debatterne der kørte omkring hvad politibetjenten sagde, har der ofte været en væsentlig og til tider skræmmende polarisering i holdninger. Er denne polarisering et udtryk for de almindelige danske borgerers meninger, eller er det en polarisering der kommer specielt til udtryk i forbindelse med debatter?
Men før vi når dertil så lige et par væsentligt opdateringer, som dog ikke er helt nye mere, i sagen; journalisten der skrev den første artikel om episoden inde på modkraft.dk hjemmeside har nu ændret mening og mener således nu at høre ‘perle’. Han udtrykker endvidere . Og sidst har Eddy Bøgh Brixen efter at have hørt til den oprindelige optagelse (hans tidligere analyse var lavet på baggrund af modkraft.dk’s internetversion) udtalt: “Det kan ikke konkluderes om, det er perker eller perle, der bliver sagt. Med den nye optagelse er det ikke så udtalt, som det var”.

Kan vi være politiske forudtagen?
Jeg synes jeg der er en tendens til en temmelig biased mening omkring hvad politibetjenten sagde. Det virker til at jeg hurtigt blev støttet fra det jeg ville kalde det ‘højrenationale’ gruppe og omvendt er folk fra den ‘venstreglobale’ gruppe mere tilbøjelig til at fastholde ‘perk’, ‘perker’ eller mener at det er usikkert og vil hellere dreje debatten hen på forholdet omkring den generelle opførsel af politiet ved demonstrationen og brugen af ‘kæleord’. Men min egen personlige oplevelse er selvsagt ikke nogen dokumentation for at det hænger sådan sammen. Det har Urban dog en gjort en smule med. I artiklen Kvinder raser mest over perle-sagen fremgår det således, at kvinder og folk fra venstrefløjen er mest skeptiske overfor politiet og spørgsmålet om racisme indenfor korpset. Og det er klart at man, alt efter man tilhører den ene eller anden gruppering (eller en helt tredje), så har man tilbøjelighed til at have automatiske meninger om forskellige emner. Og kan det have spillet nogen betydning i dette tilfælde. Det er her at hjernen spiller ind. Eddy Bøgh Brixen, der jo var den specialist der i sin tid blev kontaktet af medierne for at lave en undersøgelse af lydoptagelsen, fortæller i et interview om retsakustik, blandt andet om forholdet omkring lyden og hjernen:

Man vænner sig til at lytte til det; men det er vigtigt at kende ørets og især hjernens begrænsninger. Det er hjernen, der skal opfatte lydene og sætte dem sammen til noget forståeligt. Hjernen sammenligner med de lyde, den kender, og tolker hele tiden subjektivt.

Man kan godt stirre sig blind på en lyd. Derfor er det også vigtigt at lytte på forskellige måder; både gennem højtalere og hovedtelefoner af forskellige typer Kilde

Og vores perception af hvad vi hører er egentlig i det her tilfælde formet af flere forskellige ting. For det første har alle (eller i hvert fald næsten alle der har set videoen fra demonstrationen) læst om episoden. Vi har fået ‘perker’, ‘perk’ eller ‘perle’ inprentet i vores forventning. Endvidere vidner fx linguistiske eksperters viden om ords fonetiske opbygning om vores forventninger til hvad der skulle blive sagt, ikke bare ud fra kontekst, men også ud fra hvordan ordet indledes på; altså intonationen. Neurologisk er der meget der tyder på at vores hjerne netop normalt fungere således. Både ud fra konteksten det bliver sagt i og udfra hvordan ordet bliver startet. Det indlysende er hvilket bogstavslyd der bliver startet med, men væsentligt gælder også hvorledes trykket i vokalerne bliver lagt. Og endvidere vil folk der ikke har haft hørt om konteksten (altså der ikke har hørt eller læst om, at der skulle have været blevet sagt ‘perle’, ‘perker eller ‘perk’) alligevel udfra den kontekst, som billederne (kaos, kameraet der mere eller mindre fokusere på én bestemt situation en politimand, af kaukasisk udseende, der træder truende frem mod en anden mand, af mellemøstlig udseende) og lyden (larm og kaos, mennesker der råber og én mands vrede stemme der skærer igennem) skaber formodentlig komme frem til, at der bliver sagt ‘perker’. Hele opstillingen leder således på en måde op til at en politimand råber ‘perker’ af en ung mand af mellemøstlig baggrund. Vores perception af situationen kan således også få stor betydning for hvad vi kommer til at høre. Og det hjælper ikke videre at kaos-tv havde undertekstet politimanden og at man således læste ordet ‘perker’ i den umiddelbare tidshorisont omkring, at vi egentlig hører ordet blive udtalt. Og som sidste bemærkning underbygger den enkeltes formodning om politiet, nemlig at der er racistiske tendenser blandt politifolk og at de gør brug af racistisk ladet udtryk, forventningen om at høre ‘perker’.

Det kunne på mange punkter være interessant at undersøge hvor mange der hørte ‘perle’ før end, at politiet offentliggjorde at politibetjenten efter eget udsagn sagde ‘perle’. Mit personlige bud ville være at det ikke var andre en politifolk, der netop vidste at det var udtryk nogen indenfor politiet benyttede.

‘Perle’ ikke racistisk
En anden del af den debat der er forløbet har været angående hvad ‘perle’ så betyder. Der har været mange opfindsomme bud fremme, men mange har formodet at det har været noget racistisk; altså formentligt et slang for ‘perker’. Men ifølge Amir der selv har aner fra Pakistan og som har arbejdet indenfor politiet i 11 år er ‘perle’ ikke racistisk.

Udtrykket ‘perle’ har ikke noget at gøre med racisme, mener han.

“Det er ganske almindelig politi-slang, som især lidt ældre betjente bruger.” Fra artiklen ’Politiet er ikke racistisk!’ (Urban 24.02.2009)

Og han underbygger således dokumentationen for brugen af ‘perle’ indenfor politiet. Modkraft.dk havde ellers haft udsagn fra en anonym politiaspirant at ‘perle’ var slang for ‘perker’. Det fremgår dog også af artiklen, at ‘perle’ ikke specifikt skulle være ‘slang’ for ‘perker’, men nærmere et generelt nedladende udtryk.

Og sidste del af spilden af tiden
Umiddelbart må vi således vente og se eller høre hvad statsadvokaten kommer frem til, et resultat der ifølge modkraft.dk burde komme snarligt. Og lige meget hvad statsadvokaten kommer frem til vil det formentligt ikke rykke meget ved den offentlige mening. Der vil stadig være ‘perker’-lejren, ‘perle’-lejren, ‘perk’-lejren. Og sagen vil formentligt stille og rolig blive glemt. De andre sager hvor demonstranter menes at være blevet kaldt fx ‘abe’ vil formentligt på ingen måde få samme interesse fra offentligheden og således måske ikke opnå det der ellers kunne være ønskeligt; nemlig en stramning på hvordan politiet tiltaler folk og eventuelt en behandling af eventuelt racisme indenfor korpset. På den anden side betød ‘pearly-gate’ måske også at modkraft.dk i første omgang fik aktiveret nogle af de forudlempede, men som sagt efterfølgende begravede ‘pearly-gate’ også de sager, pga. det milde hysteri der opstod. Sidst og ikke mindst er det egentligt tragisk og underholdende, i forhold til polariseringen i debatten, at vidt forskellige grupper har ønsket at ‘perle’ skal være et nyt udtryk for ‘perker’. Facebook-gruppen “Er du en perle?” har således italesat ‘perle’, som et slang for ‘perker’ og tilsvarende har den højrenationale blog-gruppe “Hodja” gjort præcist det samme. Så måske kan folk godt forenes på et eller andet niveau, om end ud fra vidt forskellige perspektiver og Dansk Sprognævn fulgte op på opfordringen.
Måske får Michael Hviid Jacobsen ret i følgende observation: “På sin vis er det faktisk politiet, der er sluppet heldigst ud af hele denne farce. I starten grinede danskerne af deres perle-forklaring, enkelte politikere rasede, og eksperter kritiserede. Nu tyder en del på, at politiet havde ret i deres forklaring, så nu det må være tid til selvransagelse hos alle parter”. Og det kan man igen takke medierne, samt de glade facebook-brugere for.

Læs i øvrigt disse to interessante blogindlæg om emnet af Ole Wolf: Hvad kan en perle fatte? og Perler eller perker. Han argumentere godt for at det kan være svært at høre hvad der bliver sagt. Johnni Løvkvist, der selv er professionel lydtekniker, har endvidere påpeget at min lyd-redigering ikke er uden mangler: “Den teknik der bruges til at trække lyden ud kaldes “timestreching” og kan på ingen måde bruges til at analysere fonemer i lydklip af dårlig kvalitet”. Min anke mod kritikken er at der på klippet fremgår, efter min mening, et tydeligt sammenhængende stemmeforløb fra politibetjenten.

Nå nok om det.

~ af sorensvendsen på februar 25, 2009.

5 kommentarer to “Pearlygate – ‘perle’ eller ‘perker’ del III”

  1. Det viser sig nu at delingsføreren var muslim, og stod lige ved siden af den betjent som angiveligt råbte ‘perker’.

    Artiklen er ikke online, men Kim Møller har gengivet den (formentlig igennem InfoMedia)

    http://www.uriasposten.net/?p=6595

  2. Hej William

    Det er den artikel jeg citerer ovenfor og som er online. Se linket. Endvidere står der intet om at han skulle være muslim (hvilket i øvrigt er sagen uvedkommende) og at han skulle stå lige ved siden af ved netop lige den præcise situation.

  3. Søreme ja, det er den samme artikel.

    Han siger da at han stod ved siden af: Jeg ved, at kollegaen aldrig kunne finde på at sige ‘perker’. Og det ville også være rimelig dumt af ham, når jeg er hans chef og står lige ved siden af,« siger Amir.

    Han siger også at han er msulim: Jeg kan kun gentage, at jeg aldrig har oplevet, at kolleger har set skævt til mig, fordi jeg er muslim og har en anden hudfarve.

  4. Hej William

    Angående det sidste, så har jeg formentligt skøjtet fint over, netop fordi jeg ikke synes det er særligt vigtigt.

    Angående det om han skulle have stået lige ved siden af i den specifikke situation, så mener jeg ikke at den udtalelse bevidner dette. Jeg synes ikke at den giver meget mere information end af at han var tilstede på den aften og formentligt har været tæt på, men det fremgår ikke af ham at han skulle have været vidne til episoden.

  5. […] Derudover kan Søren Svendsens indlæg om Pearlygate anbefales vedr. perception,kontekst og habitus … […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: