Begrebet islamisme

Igår den 10. februar udtrykte Karen Jespersen (KJ) og Martin Henriksen (MH) kritik af Købehavn Kommunes (KK) samarbejde med Muslimernes Fællesråd (MFR) omkring at forhindre radikalisering af unge muslimer. Det var en kritik der gik på at KK samarbejdede med islamister; nærmere bestemt Zubair Butt Hussein (ZBH) og Abdul Wahid Pedersen (AWP). Kritikken er egentlig del af to forskellige debatter; brugen af begrebet islamisme og spørgsmålet om dialog med ekstrimisme.

Fra tid til anden dukker begrebet islamisme, nogen gange også kaldet politisk islam, op. Det bruges rent konkret som et skændelsord uden nogen egentlig klarhed for en eventuel diversitet. Søren Krarup (SK) fortæller at man ikke kan sondre mellem islam og islamisme, da islam altid leder til islamisme. Til gengæld fortæller han at man godt kan sondre mellem islam og muslimer. Hans begrundelse for at man ikke kan sondre mellem islam og islamisme findes i en historisk kontekst og han kan uværgeligt nævne mange eksempler på uhyrligheder, der er begået i islams navn. Men muslimer er vel folk der bekender sig til islam og det er ikke alle muslimer, meget langt fra, gennem historien der har begået uhyrligheder. De enkelte troende er kort sagt dem der konstruerer de forskellige manifestationer af institutionen islam, som jeg har gjort rede for tidligere (her og her). Der er mange forskellige måder hvorpå, at muslimer bekender sig til islam. Og ligeledes, som jeg vil argumentere for i nedenstående, er der mange forskellige måder man kan være islamist på.

Islamismen og islamister
Hvoledes skal islamismen forstås? Hvad er islamismen i sin grundsubstans? Hvis man egentlig bare følger grundigt med i debatten virker det til, at der er forskellige tilgange til hvad islamismen egentlig er, også selvom dem der omtaler islamister og islamismen ikke udtrykker noget ønske om at konstruere et billede af en diversitet indenfor islamismen. En kort søgning på “google” af ordene ‘islamism‘ og ‘definition‘ frembringer følgende resultat: “Islamism a set of ideologies holding that Islam is not only a religion but also a political system“; islamisme er altså en politisk ideologi, forankret i religionen islam, der på baggrund af guds ord (direkte eller indirekte), opstiller nogle rammer hvorpå samfundet skal opbygges. Der siges dog ikke noget om disse rammer.
Det er begrebsforståeligt nemt at tilknytte begrebet “islamister” til at det er folk der er tilhængere af den politiske ideologi islamisme. Men det fremgår ikke tydeligt i debatten, altså italesættelsen, at islamister er folk der bekender sig til den politiske ideologi islamisme. Islamisme-begrebet bliver i store træk benyttet om muslimer, der har en stærk personlig religiøs tilknytning til islam. En stærk personlig tilknytning til en religion, hvor end kritisk det i øvrigt er i mine øjne, er ikke nødvendigvis det samme som at personen ønsker, at påtvinge andre den samme tilgang eller at samfundet skal bygges således op. Således er en kvinde der bærer tørklæde af religiøse årsager nødvendigvis en islamist? Ja hvis man mener at begrebet “islamister” skal forstås, som folk der har et stærkt personlig tilknytning til religionen islam. Nej, hvis man mener begrebet “islamister” skal forstås, som folk der ønsker at samfundet skal bygges op på guds ord, som de efter påstanden kommer til udtryk i islam. En kvinde der bærer tørklæde af religiøse årsager er ikke nødvendigvis en islamist, som jeg gør rede for andet steds.

Begreberne islamisme og islamister er således dækkende for henholdsvis en ideologi og de folk der følger denne ideologi. Men ikke én ideologi og ikke én bestemt gruppe mennesker, men en diversitet af ideologier og en diversitet af mennesker. Ligesom enhver anden politisk institution, fx socialisme og konservatisme, er islamisme præget af at enkeltegrupper og individer kan have vidt forskellige forståelser af ideologien. En forskel der fx kan komme til udtryk pga en væsentlig forskel af tolkningen af religionen. Dette kommer aktivt til udtryk i de politikker forskellige islamister udtrykker verden over, hvor Saudi Arabien og Iran formentligt står klarest som, for den sekulære, skrækeksemplerne. En væsentlig distinktion mellem disse to eksempler er at de tilhører to vidt forskellige teologiske grene af islam, henholdsvis shi’a og wahabisme. Islamisme bliver således udtrykt indenfor forskellige teologiske tilgange; videre eksemplificeret ved det islamistiske regeringsparti i Tyrkiet, AKP, Hizbollah i Syrien. De forskellige teologiske tilgange vil således også betyde udformningen af forskellige politikker. De fortolkninger der menes at blive trukket af det religiøse kodeks kan således varieres mangfoldigt.

Demokratiske islamister?
Af mange folk der har samme udlægning, som SK, af islam, er muslimer, der ikke bekender sig islamismen, ikke “rigtige” muslimer. Folk der har den samme udlægning af islam er blandt andet historikeren Lars Hedegaard, der ikke mener at Naser Khader er “rigtig” muslim. Et eksempel på andre, der har den samme udlægning er jo så tilhængere af den mere nidkære form for islamisme. En “uhellig” alliance? Måske. Men er ZBH islamist? Og i så fald i hvilken grad? AWP er islamist, efter definitionen. Medmindre han har ændret sin mening til shari’a som værende en model hvorpå samfundet skal bygges. Jeg kender ikke nok til Petersens teologi til at skulle give et kvalificeret skøn på graden af hans islamisme, men han har som bekendt forsvaret brugen af stening, hvilket må siges at være en indikation; blandt andet med argumentationen “[s]å hvor forfærdelig strafformen end er, så er den givet af Gud selv, og det er derfor ikke op til mennesker at ændre den“*. I politiken den 11. februar udtaler han dog Som muslim – og endda som toneangivende muslim – har jeg ikke mulighed for at vælge og vrage. Man må som udgangspunkt accepterer Koranens Sharia-lovgivning. Ingen muslimer skal imidlertid gå ind for stening – ingen – men vi må acceptere, at det findes i den straffelovgivning, som findes i Islam“. Hvad skal det så betyde? At han som menneske ikke synes om stening og at andre heller ikke bør gå ind for det, men at han, hvis han stilles i situationen, ville argumentere for stening fordi det er et guddommeligt dekret? Er det mistænkeliggørelse fra mit vedkommende eller er det reelt bare det AWP rent faktisk siger?

Men i den forstand at ZBH og AWP skulle være islamister er det så rimeligt af KJ og MH at stemple dem som islamister. På en måde nej. For dette afhænger af måden de, KJ og MH, vælger at bruge begrebet islamister. I realiteten er en islamist ikke nødvendigvis “værre” end en, hvad vi komparativt kunne kalde en, ‘kristenist’; forstået som en kristen der mener, at man forankret i religionen kristendommen, der på baggrund af guds ord (direkte eller indirekte), opstiller nogle rammer hvorpå samfundet skal opbygges. En islamist eller kristenist kan i realiteten være interesserede i småting eller hele samfundet. Kristenister kender vi i en aktuel kontekst først og fremmest fra USA, hvor større grupper agiterer for religiøst vedtagede beslutninger omkring forhold om abort, stamceller mv. Hvad er så islamisten i KJ og MH perspektiv? Er det islamisme i formen af indførelsen af kalifatet, som eksemplificeret ved Hizb-ut-tahrir (HUT)? Er det islamisme i formen af præstestyret i Iran? Er det islamisme i formen af at religionen bliver brugt som inspiration til politikkerne? I undersøgelser foretaget, i 4 arabiske lande, af sociologen Mark Tesslers i starten af dette årtusinde, fremgik det at størstedelen af de adspurgte der støttede en demokratisk styreform, mente at det skulle være en form der på en eller anden måde skulle bygge på shari’a; det kunne fx være ved at der var et religiøst råd der skulle varetage at de forskellige love var i overensstemmelse med shari’a eller bare at det var politikerne der skulle udtrykke rammerne. Men i hvert henseende er det indenfor rammerne af definitionen af islamisme. En kort gennemgang af Mark Tesslers forskning , samt reference kan forefindes i min undersøgelse af perspektiverne for arabisk demokrati.

Dialogen
Men en anden sag er om det en fornuftig strategi af KK at bruge MFR som dialogpartner i bekæmpelsen af radikalismen? Umiddelbart må man formode det er fornuftigt, selvom at man kan være uenig med AWP på så mange forskellige punkter. Selvom AWP har udtrykt meninger jeg mener er mildest talt afskyelige, så er han ikke radikal som HUT eller forskellige unge, der mener at danske civile skal dræbes i en fantansivens navn. Endvidere er MFR ikke AWP’s taleorgan alene. Organisationen er en paraplyorganisation for en række forskellige danske muslimske organisationer der på mange punkter formentligt har vidt forskellige meninger, men som gerne vil medvirke til at skabe et organ der kan medvirke til at skabe dialog, hvad enten man så er enig med dem eller ej. Og dertil skal det så siges at MFR på ingen måde udtrykker sig for alle danske muslimer, i hvert fald ikke efter egne tal. Det fremgår således at de mener at være talerør for omkring 40.000 enkeltindivider. Konteksten af samarbejdet har dog også en væsentlig kuriositet. Hvorfor sender vi ikke en gruppe kristne teologer, med meget grundig kendskab til islam, til at gå i dialog, eller for den sags skyld en sekularistisk gruppe? Hvad er formålet med dialogen? At MFR skal medvirke til at modvirke radikalisme. Hvad forventer vi så at MFR kan gøre? Har vi valgt MFR fordi vi mener at det er en organisation der har en udlægning(er) af islam, som vi som samfund kan acceptere? Er der ikke mere moderate udlægninger end AWP’s vi vil promovere? Eller er der andre organisationer, der allerede er blevet inddraget (Muslimer i Dialog, Islamisk Trossamfund, Demokratiske Muslimer, Cherif El-Ayouty og skal det være sunni’er, shia’er eller måske sufister eller nogen fra en helt fjerde retning, hvad mad ahmediyya-muslimerne)? Eller for den sags skyld, hvorfor indkalder vi ikke en gruppe bahai’er der kan fortælle muslimerne at de har misforstået det hele? Staten eller kommunen fungerer således som skaber eller konstruktør af en trosforståelse ved at udvælge repræsentanter; skal samfundet således promovere en shi’a-forståelse eller sunni?

Hør blandt andet debat mellem Naser Khader og Abdul Wahid Pedersen om brugen af blandt andet begrebet islamisme i P1 debat og en kort debat mellem de samme to om religion og politik.

* AWP udtrykker sig i øvrigt i en yderst ekskluderende form, men med en stor mangel på selvkritisk tilgang, når han i samme artikel, som henvist til ovenfor udtrykte omkring islam og islams kilder således: “De ting, som er givet i Koranen eller af Profeten Muhammad i en utvetydig form, står for så vidt ikke til diskussion blandt muslimer. I samme øjeblik, vi ville sætte disse ting til diskussion, ville vi jo i bund og grund have erklæret os som ikke troende på Allah og Hans budbringer, og ville dermed have stillet os selv udenfor Islam.

Det får du naturligvis ikke nogen muslim til at gøre.” Denne udtalelse stemmer i realiteten meget godt overens med udtalelsen i politiken, citeret ovenfor. Og mildest talt stempler den muslimer der kunne tænkes at have et mere kritisk blik på de hellige kilder som frafaldne (læs fx Kritisk læsning af Koranen i muslimsk optik for en lille introduktion til troendes kritiske tilgang).

Som en afsluttende bemærkning er Kate Østergaard ikke særligt vidende om det hun forsker i, eller Politiken har citeret hende forkert eller hun har udtrykt sig i vendinger der bare ikke er korrekte. Hun citeres i Politiken for at sige Problemet med for eksempel stening er, at det står utvetydigt i Koranen, så hvis man ser Koranen som Guds ord, så kan man ikke sige, at der er noget af, det som ikke er Guds ord. Hvis du lægger mærke til det, så siger de fleste i stedet, at de finder det afskyeligt, eller at det passer til et andet samfund“. Der står utvetydigt intet om stening for ‘adultery‘ i koranen!

~ af sorensvendsen på februar 11, 2009.

7 kommentarer to “Begrebet islamisme”

  1. “Der står utvetydigt intet om stening i koranen!”

    Ved du, hvor islamisterne så får det fra?

  2. Jeg var lidt hurtig på aftrækkeren, selv. Jeg mente at der står ingenting i koranen i konteksten af utroskab eller sex udenfor ægteskab. Dette forefindes i forskellige fortællinger, hadith. Fx.

    Bukhari Volume 8, Book 78, Number 629:
    Narrated Abu Huraira and Zaid bin Khalid:

    Two men had a dispute in the presence of Allah’s Apostle. One of them said, “O Allah’s Apostle! Judge between us according to Allah’s Laws.” The other who was wiser, said, “Yes, O Allah’s Apostle! Judge between us according to Allah’s Laws and allow me to speak. The Prophet said, “Speak.” He said, “My son was a laborer serving this (person) and he committed illegal sexual intercourse with his wife, The people said that my son is to be stoned to death, but I ransomed him with one-hundred sheep and a slave girl. Then I asked the learned people, who informed me that my son should receive one hundred lashes and will be exiled for one year, and stoning will be the lot for the man’s wife.” Allah’s Apostle said, “Indeed, by Him in Whose Hand my soul is, I will judge between you according to Allah’s Laws: As for your sheep and slave girl, they are to be returned to you.” Then he scourged his son one hundred lashes and exiled him for one year. Then Unais Al-Aslami was ordered to go to the wife of the second man, and if she confessed (the crime), then stone her to death. She did confess, so he stoned her to death.

    Muslim Book 017, Number 4192:
    ‘Ubada b. as-Samit reported that whenever Allah’s Apostle (may peace be upon him) received revelation, he felt its rigour and the complexion of his face changed. One day revelation descended upon him, he felt the same rigour. When it was over and he felt relief, he said: Take from me. Verily Allah has ordained a way for them (the women who commit fornication),: (When) a married man (commits adultery) with a married woman, and an unmarried male with an unmarried woman, then in case of married (persons) there is (a punishment) of one hundred lashes and then stoning (to death). And in case of unmarried persons, (the punishment) is one hundred lashes and exile for one year.

  3. Men står der noget i koranen om stening? Har søgt i Skeptics Annotated, men kunne ikke finde noget der, og der burde det vel stå. Hvis det udelukkende er en del af haditherne, så står sagen jo lidt anderledes.

    • Det der står om stening i koranen handler om dem der er “rette i troen” før Muhammads tid bliver truet med stening af de andre, dem der forbyder sig mod gud. Fx 26:116 “De sagde: “Hvis ikke du holder inde, Noah, vil du være en af dem, der bliver bortstenet!””. Så stening bliver således på en måde fremstillet i koranen som en straf andre foretager. Men der er dog noget uenighed om dette. Der er således nogen muslimer der mener at der på et tidspunkt var inkluderet et vers der foreskrev straffen ved stening. Det fremgår af en anden fortælling, igen fra Muslim:

      Muslim Book 017, Number 4194:
      ‘Abdullah b. ‘Abbas reported that ‘Umar b. Khattab sat on the pulpit of Allah’s Messenger (may peace be upon him) and said: Verily Allah sent Muhammad (may peace be upon him) with truth and He sent down the Book upon him, and the verse of stoning was included in what was sent down to him. We recited it, retained it in our memory and understood it. Allah’s Messenger (may peace be upon him) awarded the punishment of stoning to death (to the married adulterer and adulteress) and, after him, we also awarded the punishment of stoning, I am afraid that with the lapse of time, the people (may forget it) and may say: We do not find the punishment of stoning in the Book of Allah, and thus go astray by abandoning this duty prescribed by Allah. Stoning is a duty laid down in Allah’s Book for married men and women who commit adultery when proof is established, or it there is pregnancy, or a confession.”

      Det skal dog i den forbindelse siges at for mange muslimer har sahih (sand) hadith næsten sammen autoritet som koranen.

      Hvis du vil finde noget om stening i koranen på Skeptics annotated kan det være at du skal søge på ‘stone’ i steden for ‘stoning’.

  4. Søgte på begge dele, men intet dukkede op. Nå, men tak for info’en.

    • hmm underligt. Forsøgte lige selv og det var blandt andet tredje mulighed. Og det var så lidt.

      De links jeg har givet dig ovenfor giver dig egentlig mulighed for at læse en masse af hvad der regnes for at være central hellig literatur i islam (der er endvidere links til blandt andet forskellige jødiske skrifter) fortællingerne, Sahih Bukhari, Sahih Muslim og selvfølgelig koranen selv i de tre oversættelser til engelsk, af muslimer selv, der traditionelt anses for at være brugbare oversættelser.

      • En interessant kronik i Information med nogle af konklusioner fra en undersøgelse foretaget af Peter B. Andersen og Peter Lüchau

        Kan muslimer være demokrater? Kan kristne? (kræver desværre abonnement)

        Samlet set betyder det, at en marginal gruppe med pressens og politikernes hjælp har kunne tage islam som gidsel i den offentlige debat. En gidseltagning som både Forum For Kritiske Muslimer og Demokratiske Muslimer er stærkt kritiske overfor. Heri støttes de af flertallet af muslimer i Danmark.

        Eftersom det for tiden debatteres, hvorvidt danske statsinstitutioner skal tale med forskellige muslimske grupper, herunder også de antidemokratiske, er det på sin plads med en afsluttende bemærkning. Man kan roligt tale med dem! Hvor som helst blandt muslimerne findes der demokratisk indstillede mennesker, og jo mere man går i dialog med dem, jo bedre står demokratiet.

        Nogle af undersøgelsens resultater står dog i kontrast med en anden undersøgelse foretaget af den borgerlige tænketank, hvor det viste sig at “Halvdelen af muslimske indvandrere ønsker religiøs censur” og at en ud af 4 ønskede at den danske lovgivning afspejlede shari’a noget mere (læs kort gennemgang af CEPOS undersøgelse her). For interesserede kan der tilknyttes en tredje undersøgelse, der igen giver et lidt andet billede end de to foregående. Det er regeringens egen integrationstænketank der i 2007 udgav rapporten “Værdier og Normer – blandt udlændinge og danskere

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: