Perspektiverne for arabisk demokrati

En lille undersøgelse forfattet af undertegnet i forsommeren 2008. Nedenfor er kun indledningen. Hele undersøgelsen kan læses som PDF her og doc-fil her, som er mere overskueligt, end hvis jeg skulle ligge den frem her på bloggen.
 

1 Indledning

Det handler om en diskussion om hvordan vi skal forholde os til os selv som en kultur og til andre kulturer i Verden. Det handler om en diskussion om hvordan vi som skabere og forbrugere af tekst og sprog italesætter og derved skaber billeder af hinanden. Det er en diskussion om hvordan vi konstruerer repræsentationer af hinanden. Edward Said formulerede om forholdet omkring konstruktioner i “Orientalisme” at “[v]i må tage Vicos vigtige iagttagelse alvorligt, nemlig at mennesket skaber sin egen historie, og at det, som mennesket kan vide, er skabt af mennesket selv. Denne iagttagelse må udvides til at omfatte geografien. Både som geografiske og kulturelle enheder – for ikke at sige historiske enheder – er sådanne områder, regioner og geografiske opdelinger som »Orienten« og »Occidenten« menneskeskabte.[1] Og dette er en central pointe i Saids argumentation omkring det diskursive forløb i forhold til Orienten. Ideen om Orienten er menneskeskabt og ifølge Said ikke skabt af Orienten selv, men er en abstraktion skabt som et modbillede i Vesten.

                      Emnet er stadig centralt i dag. Og er en debat der spænder fra, om der findes en virkelighed, der kan repræsenteres, over hvorvidt eventuelle fremstillinger er misrepræsentationer, til om hvem der egentlig er i stand til at producere observationer eller historieskrivning om et bestemt område, et folk etc. Og derunder er der blevet fokuseret på statsformer i muslimske og arabiske stater og forholdet til demokratiske principper. Det er dette sidste område jeg vil forholde mig til i den nærværende undersøgelse. Demokrati, forstået som det liberale demokrati[2], har indtil videre vist sig at have haft svære kår i de arabiske lande såvel som de lande med et flertal af muslimske borgere. Ifølge “Freedom House” er der ingen arabiske lande, og de færreste lande med muslimsk flertal, med undtagelserne Indonesien, Mali og Senegal, der opnår en status som fri nation[3] og ifølge “The Economist” undersøgelse “Democracy Index” er der ingen af landene, med muslimsk flertal, inklusiv de arabiske, der opnår status som fungerende demokrati[4]. Der mangler således ikke statistisk der kan belyse et problematisk forhold mellem muslimske lande og demokrati som styreform, og billedet bliver tydeligere hvis vi kun skulle forholde os til de arabiske lande. Men statistikkerne fortæller os egentlig noget mere. De fortæller os at såvel muslimske nationer internt som arabiske nationer internt differentiere i niveauet af frihed og ligeledes i hvor demokratiske de er. Dette er en indikation om at det er et komplekst emne der ikke umiddelbart har et simpelt svar til følge.

 

 

Med udgangspunkt i den aktuelle samfundsmæssige situation i de arabiske lande vil jeg i nærværende undersøgelse redegøre for udvalgte positioner i debatten om det arabiske demokrati. Positionerne vil jeg analysere og diskutere for at undersøge forholdet mellem disse repræsentationer og for at undersøge hvad de eventuelt ville kunne belyse om omstændighederne for de arabiske/muslimske nationer.

 

                      Når man snakker om arabisk demokrati må man som situationen er i dag også inkluderer nogle tanker omkring religionen islam, da denne er dominerende i det vi kender som den arabiske verden. Hertil vil jeg også inkludere anskuelser omkring demokrati i forhold til muslimske nationer udenfor den arabiske verden, blandt andet Tyrkiet, Indonesien, Pakistan og Iran. Demokrati anses i dag af mange mennesker som værende den mest ønskværdige styreform. Wiston Churchill der er blandt dem, der har udtrykt sig om temaet, mente at “[d]emocracy is the worst form of government, except for all those other forms that have been tried from time to time“. Kommentaren fra 1947, hvor Churchill var i opposition udtrykker formentligt meget rammende hvad mange mennesker, der lever i et demokratisk land, mener om demokrati. Demokrati er kort sagt anset for at være den mest ønskværdige statsform der indtil videre er blevet konstrueret. Så vidt er tanken at mange ønsker at alle Verdens nationer skal være demokratier. Og ideen bygger også på. at sikre og stabile demokratier, skulle være mere fredelige og at der er større sikkerhed for det enkelte individs menneskerettigheder bliver overholdt i et demokrati, vel at mærke et demokrati efter vestlig forståelse. Netop dette dilemma om forskellige former for demokrati er også centralt i debatten om demokrati i de forskellige muslimske lande. Jeg vil søge at belyse dilemmaet omkring demokratiseringsprocesser i muslimske lande med de dertilhørende diskurser og moddiskurser, konstruktioner og modkonstruktioner; repræsentation og misrepræsentation. Alt efter hvilken tilgangsvinkel man tager til emnet om arabiske og/eller muslimske lande[5] og demokrati, kan man i realiteten komme frem til vidt forskellige resultater. Og således har det også været en vedvarende akademisk diskussion om hvorvidt muslimske lande i realiteten kan implementere demokrati. Under overfladen ligger der flere faldgrupper. En er om hvorvidt man kan definere en bestemt muslimsk tro, en anden er hvorvidt man kan definere et bestemt demokrati. Ingen af disse institutioner kan siges at være en monolit[6] med udgangspunkt i de forskellige variationer der kan registreres i et historisk perspektiv, men også i den aktuelle situation.

                      Jeg vil begynde med at redegøre for de grundlæggende elementer af debatten omkring orientalisme og belyse hvordan det kan ses i forbindelse med debatten om demokrati i de arabiske lande og i bredere omfang de lande der har et muslimsk befolkningsflertal. I den sammenhæng vil jeg argumentere for hvorfor jeg mener det er relevant at inddrage forskellige repræsentationer af emnet til at belyse de faktiske omstændigheder. Derefter vil jeg opstille nogle af de forskellige positioner, der bliver udtrykt i debatten og hvilke metodologiske redskaber der bliver brugt og hvilke indgangsvinkler der bliver brugt. De forskellige positioner eller repræsentationer vil jeg efterfølgende sammenfatte og stille op mod hinanden for at finde ud af om de sammen eller hver for sig kan give et billede af det umiddelbare forhold omkring demokratiseringen i de arabisk/muslimske lande.

Noter til indledningen

[1] Said, 2002: 30
 
[2] Ved det liberale demokrati skal forstås en demokratiform der beror på den efterfølgende definition og det vil fremgå som den brede minimumsfortolkning af demokrati, som det kommer til udtryk i den vestlige verden: “(1) Electoral outcomes are uncertain, opposition vote is significant and no group that adheres to constitutional principles is denied the right to form a party and contest elections.  (2) The military and other democratically unaccountable actors should be subordinate to the authority of elected civilian officials.  (3) Citizens have multiple channels for expression and representation such as diverse independent associations and movements which they have the freedom to form and join. (4) Individuals have substantial freedom of belief, opinion, discussion, speech, publication, assembly, demonstration and petition. (5) There are alternative sources of information (including independent media to which citizens have politically unfettered access). (6) Executive power is constrained by the autonomy of the government institutions such as an independent judiciary, parliament and other mechanisms of horizontal accountability. (7) Civil liberties are effectively protected by an independent non-discriminatory judiciary whose decisions are respected and enforced by other centers of power. (8 ) Citizens are politically equal under the law. (9) Minority groups are not oppressed. (10) The rule of law protects citizens from human right abuses. (11) The constitution is supreme.http://en.wikipedia.org/wiki/Liberal_democracy (Fundet 22:10 den 30. maj 2008). Andre fortolkninger af demokrati eksisterer, hvilket vil blive eksemplificeret senere, men jeg har valgt at bruge denne definition da den netop er dækkende for hvilke grundlæggende elementer der menes er nødvendig for et bæredygtigt og frit demokrati i de fleste vestlige lande. I omtalen af demokrati vil jeg hentyde til det mere ubestemte fænomen og når jeg forholder det til liberal demokrati vil det bliver anvist.

[3] Opdelingen er mellem frit, delvis frit og ikke frit. Afghanistan, Albanien, Bangladesh, Bahrain, Comorerne, Djibouti, Jordan, Kuwait, Kirgisistan, Malaysia, Marokko, Mauretanien, Niger, Somaliland, Tyrkiet, Yemen har en status som delvis frit. http://www.freedomhouse.org/template.cfm?page=363&year=2007 (Fundet online 22:02 den 30. maj 2008).

[4] I Mellemøsten og Nordafrika, hvor landene har en overvejende muslimsk befolkning, bliver det opgjort at der ikke er noget fungerende demokrati, to forfejlede demokratier (Palæstina og Israel), to hybrider og seksten autoritære styre. http://www.economist.com/media/pdf/DEMOCRACY_INDEX_2007_v3.pdf (Fundet online 22:05 den 30. maj 2008).

[5] Eftersom et land ikke kan være besidder af en tro hentydes der her til at landet enten er konstitueret som værende byggende på islamisk tro eller at den muslimske befolkning i landet er majoriteten og udtrykker således “[i]n this sense, each “Muslim” (majority) country comprises an ensemble of people with varying degrees of relgious affiliation: political Islamists, the activily pious, the ordinarily religious, and secular or non-muslim minorities” (Bayat, 2007: 2).

[6] Jeg vil ikke i undersøgelsen søge at uddybe dette forhold, men det ligger som en underliggende forståelse af de to begreber, så derfor vil jeg lige kort redegøre her hvorfor jeg ikke mener at nogen af de to institutioner kan anses som en monolit. Selvom man med en Webersk termologi kunne forstille sig idealversioner af de to institutioner, mener jeg det erkendelsesmæssigt er indlysende at der i dagens verden findes forskellige former for muslimsk tro, endsige forskellige demokratiske opbygninger. Der er selvsagt forskellige grundlæggende elementer der går igen i de fleste reproduktioner og mutationer indenfor institutionerne, men ikke desto mindre kan vi observere forskellige variationer.

~ af sorensvendsen på januar 23, 2009.

11 kommentarer to “Perspektiverne for arabisk demokrati”

  1. Hej Søren.

    En interessant undersøgelse, som jeg læste med stor interesse.

    milter

  2. Hej Milter

    Godt at hører fra díg. Og glad for at du synes at den er interessant (på trods af de mange sætningsfejl, stavefejl mv.🙂 ). Jeg vil forsøge at udbedre de groveste (eller i hvert fald dem jeg lige selv kan få øje på), så den forhåbentligt også bliver nemmere at læse og at forstå.

    En af de ting der slog mig, da jeg undersøgte litteraturen var blandt andet den måde de valgte at anskue det. De fleste snakkede om demokrati uden egentlig at gøre videre ud af at definere det, eller i hvert fald forklare hvad de mener og andre valgte at relativisere demokrati i den grad at man jo nærmest kunne argumentere for at det antikke græske demokrati-form må være en rimelig institution. Resultatet var blandt andet at når fx Teller skrev om sin undersøgelse var det med en bombastisk titel der proklamerede den almindelige arabers støtte af demokrati. Hans gennemgang af resultaterne viste dog at flertallet ikke var for et liberativt demokrati, og hvornår, hvis man skal problematisere dette, har vi så overgangen fra shura til et demokrati? Og endvidere hvad mener den enkelte borger egentlig selv når han omtaler demokrati?

  3. Vi benytter os nok af lidt forskellige indgangsvinkler til emnet. Din er den akademiske, min er nok lidt mere prosaisk, men i sidste ende ser vi ud til at være enige om de fleste af konklusionerne😉

    Jeg er enig med dig i din skepsis over for diverse forsøg på at analysere generelle kulturelle og politiske holdninger i den arabiske verden. Et af de seneste tiltag af den art er en undersøgelse foretaget af Gallup med John L. Esposito og Dalia Mogahed som hovedkræfter og med bogen, “Who Speaks for Islam”, som et af resultaterne. For det første er der fra mange sider skabt stor tvivl om undersøgelsens lødighed pga. udformningen af spørgsmålene i den, for det andet er konklusionerne også særdeles tvivlsomme. Ingen af forfatterne har f.eks. fundet det kontroversielt, at hovedparten af de adspurgte er tilhængere af Sharia som lovgrundlag, og at undersøgelsen på den anden side konkluderer, at der er majoritet for, at religiøse lærde ikke skal blande sig i lovgivningen, og at et flertal er tilhængere af demokrati. Den slags burde i høj grad få alarmklokkerne til at ringe og burde være en tydelig indikation af, at definitionen på “demokrati” i den del af verden ikke stemmer overens med vores, nemlig det “sekulære, liberale demokrati”. Mine egne erfaringer viser også tydeligt, at vi taler forbi hinanden, når vi benytter begrebet “demokrati” i stedet for at præcisere det som “sekulært, liberalt demokrati”.

    Du forsøger også at komme lidt ind på striden mellem Edward Said og andre om tolkningen af den arabiske verdens virkelighed. Det kunne måske være interessant i den forbindelse at komme ind på et par forhold, som ikke så ofte får plads i den debat.

    En af de vigtigste forudsætninger for, at viden og tanker kan spredes, er, at der er midler til at distribuere dem. I Europa var brugen af Gutenbergs trykkepresse en af de vigtigste årsager til, at viden om ideer og opdagelser kunne spredes hurtigt over store afstande. Europæiske historikere, videnskabsmænd og filosoffer beskæftigede sig også med Orientens historie og ideer, men interessen gik ikke den modsatte vej. Først langt senere blev trykkepressen introduceret i den arabiske verden af europæere, og selv da fik den ikke nær den udbredelse eller rolle, den havde i Europa. Den arabiske verden nærede ikke den samme interesse for ideer og opdagelser, som kom “udefra”. Et af resultaterne af den manglende interesse kan i dag ses i rapporten “Arab Human Development Report 2002”, udgivet af United Nations Development Programme. Den gør opmærksom på, at gennem de seneste 1000 år er der ikke oversat flere bøger til arabisk, end der bliver oversat til spansk på et år.

    Når man taler om arabisk eller islamisk politik, var det måske også en god ide at kigge på nogle af de personer, hvis ideer har haft størst indflydelse i nyere tid.

    Muhammad ibn Abd-al-Wahhab, Hassan al-Banna, Sayyid Qutb og Syed Abul A’ala Maududi er nogle af de mest indflydelsesrige. Mustafa Kemal Atatürk bør nok også nævnes, selv om han ikke er araber, men det er også værd at bemærke, at hans ideer om et sekulært, demokratisk Tyrkiet har meget svære kår for øjeblikket.Hvad angår “liberalisme” i Tyrkiet, står det endnu sløjere til. De fire første, jeg har nævnt, er personer, hvis ideer ligger bag store dele af den arabiske verdens politiske aktører, især Det Muslimske Broderskab. Sekulære tolkninger har meget trange kår for øjeblikket.

    Det blev til en lidt længere omgang, end jeg havde tænkt mig. Måske har du kendskab til alt dette i forvejen, hvis ikke kan det måske give dig lidt stof at gå videre med. Hvis du er interesseret i links, kan jeg også give dig det.

  4. […] de forskellige manifestationer af institutionen islam, som jeg har gjort rede for tidligere (her og her). Der er mange forskellige måder hvorpå, at muslimer bekender sig til islam. Og ligeledes, som […]

  5. Hej Milter

    Jo jeg havde godt (lidt) kendskab til de forskellige ting du skriver. Blandt andet fordi at vi har debatteret det på et tidligere tidspunkt. Jeg har dog ikke så stor kendskab til Esposito’s literatur og det kunne måske være interessant at kigge nærmere på. Både for hvad han har af ressourcer, men lige så meget for at se hvordan han vælger (og fravælger) i processen af hans konstruktion.

    Og lige meget hvad om jeg har kendskab til det eller ej, må du gerne linke til kilder og relateret information. Det kunne jo også være at andre kunne være interesseret i det.

  6. Hej Søren.

    Jamen, så kommer der et par links her. Jeg starter med materiale med relation til bogen “Who Speaks for Islam”. Her er især artiklen, “Slippery Polls”, af David Pollock interessant, og den kan downloades her:

    http://www.washingtoninstitute.org/pubPDFs/PolicyFocus82.pdf

    Andre, mindre omfangsrige kommer her:

    http://blogs.law.harvard.edu/mesh/2008/04/who_does_speak_for_islam/

    http://sandbox.blog-city.com/dr_esposito_and_the_seven_percent_solution.htm

    http://www.neh.gov/news/humanities/2001-11/islam.html

    http://www.gallup.com/press/104209/Who-Speaks-Islam-What-Billion-Muslims-Really-Think.aspx

    Så er der nogle med relation til “Arab Human Development Report 2002”:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Arab_Human_Development_Report#2002_report

    http://www.washington-report.org/archives/sept-oct02/0209044-2.html

    http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/un-highlights-uncomfortable-truths-for-arab-world-647079.html

    http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/features/is-the-arab-world-ready-for-a-literary-revolution-808946.html

    http://ddc.aub.edu.lb/projects/pspa/history-burden.html

    Til sidst lidt om trykkepressens historie i den arabiske verden. Her skal man være klar over, at tidsskriftet, Saudi Aramco World, hvor artiklen blev udgivet, udgives af det saudi arabiske olieselskab, Saudi Aramco. Det betyder selvfølgelig, at alt i artiklen har været underlagt både selvcensur og censur fra saudisk side.

    http://www.saudiaramcoworld.com/issue/198102/arabic.and.the.art.of.printing-a.special.section.htm

  7. Hej Søren.

    Jamen, så kommer der et par links her. Det ser ud til, det bliver betragtet som spam, hvis der er mange links, så jeg sender det i mindre sektioner.

    Jeg starter med materiale med relation til bogen “Who Speaks for Islam”. Her er især artiklen, “Slippery Polls”, af David Pollock interessant, og den kan downloades her:

    http://www.washingtoninstitute.org/pubPDFs/PolicyFocus82.pdf

  8. … næste:

    Andre, mindre omfangsrige kommer her:

    http://blogs.law.harvard.edu/mesh/2008/04/who_does_speak_for_islam/

    http://sandbox.blog-city.com/dr_esposito_and_the_seven_percent_solution.htm

    http://www.neh.gov/news/humanities/2001-11/islam.html

    http://www.gallup.com/press/104209/Who-Speaks-Islam-What-Billion-Muslims-Really-Think.aspx

  9. …. næste:

    Så er der nogle med relation til “Arab Human Development Report 2002”:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Arab_Human_Development_Report#2002_report

    http://www.washington-report.org/archives/sept-oct02/0209044-2.html

    http://www.independent.co.uk/news/world/middle-east/un-highlights-uncomfortable-truths-for-arab-world-647079.html

    http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/books/features/is-the-arab-world-ready-for-a-literary-revolution-808946.html

    http://ddc.aub.edu.lb/projects/pspa/history-burden.html

  10. ……

    Til sidst lidt om trykkepressens historie i den arabiske verden. Her skal man være klar over, at tidsskriftet, Saudi Aramco World, hvor artiklen blev udgivet, ejes af det saudi arabiske olieselskab, Saudi Aramco. Det betyder selvfølgelig, at alt i artiklen har været underlagt både selvcensur og censur fra saudisk side.

    http://www.saudiaramcoworld.com/issue/198102/arabic.and.the.art.of.printing-a.special.section.htm

  11. […] Jeg har skrevet en analyse om perspektiverne for demokrati i de arabiske lande her […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: