Formationen af legender

Der findes mange af dem i historien, legender*. Mange bliver af nogen historikere afvist som pure fantasi, mens andre anses at indeholde en mængde af sandhed eller historisk realitet. Historikere er i tilfælde meget uenige om forskellige legenders autencitet, og de største af legenderne kender vi idag som de forskellige store religiøse institutioner. I Danmark har vi af væsentlige eksempler som fx legenden om Holger Danske og legenden om Dannebrogs fald fra himlen i Danmarks mini-korstog i Baltikum. Dannebrogs fremkomst vendte i følge legenden slagets gang til fordel for de kristne dannere. Den store norske antropolog Thor Heyerdal mente ligefrem at guden Odin er skabt på baggrund af en egentlig historisk person.

Men hvordan formes disse legender? Dette kommer selvfølgelig an på forholdet til den historiske realitet, der til tider kan være svær at belyse. Således kan en legende formes på baggrund af en egentlig historisk begivenhed, men efterfølgende tilegnes i vidt spektrum af forskellige tilføjelser. Traditionelt har der i historien været mange legender der har tilegnet et magisk snit, som fx. historien om kong Arthur og Excalibur (historien om Arthur er et eksempel på en legende hvor historikere er meget uenig om hvorvidt den har nogen historisk værdi).

For at belyse dette kunne man eventuel trække på nogle moderne eksempler. Eksempler hvor det måske er muligt at give et bedre billede på hvordan legenderne opstår, videreformidles og eventuelt udvikles.

Historien om opdagelsen af spejlneuroner

I 1990’erne var en gruppe italienske forskere igang med at forske i neuronaktiviteten i et område i hjernen, kaldet F5, i makaka-aben. De fandt mere og andet end dét der var det oprindelige ønske. Resultatet var en teori om spejlneuroner. Det der skete var følgende:

A few years ago, a macaque monkey wired up for neurological experiments saw an Italian researcher walk into the lab eating an ice cream cone. To the researcher’s surprise, each time he licked the cone, neurons in the part of the brain the monkey used to plan motor activity fired, despite the monkey sitting still and only observing the action of the researcher.(kilde)

eller var det …

Then one day, about twenty years ago , the neurophysiologist Vittorio Gallese was moving around the lab during a lull in the day’s experiment. A monkey was sitting quietly in the chair, waiting for her next assignment. Suddenly, just as Vittorio reached for something – he does not remember what – he heard a burst of activity from the computer that was connected to the electrodes that had been surgically implanted in the monkey’s brain. To the inexperienced ear, this activity would have sounded like static; to the ear of an expert neuroscientist, it signaled a discharge from the pertinent cell in area F5. Vittorio immediately thought the reaction was strange. The monkey was just sitting quietly, not intending to grasp anything, yet his neuron affiliated with the grasping action had fired nevertheless (Iacoboni, 2008: 10)

eller …

Under accidental observation during the late 80s and early 90s, mirror neurons were discovered by three scientists, Giacomo Rizzolatti, Leonardo Fogassi and Vittorio Gallese.
After studying the measurements of a monkey’s neurons based on actions in which the monkey grabbed fruit, Rizzolatti noticed the monkey’s neurons fired just the same when Fogassi reached for a banana. Monkey see, monkey do. (kilde)

Der findes flere versioner af “opdagelsen af spejlneuroner”. De fire forskere bag forsøgene kan ikke genkende nogle af historierne og siger at opdagelsen af spejlneuronen skete på baggrund af en læsning af dataerne fra forsøgende; data der krævede en særlig forklaring. Man mindes måske den klassiske fortælling om det ene fjer der bliver til fem høns.

For neuroforskeren Marco Iacoboni passer denne udvikling af en “urban legend”** fint samme med hvad det er spejlneuroner egentlige er gode til, imitation. Gennem imitationen skabes det der kaldes memer***. I denne forbindelse skrev Iacoboni i sin populærvidenskabsbog, “Mirroring People“, om opdagelsen og implikationerne af spejlneuroner

One aspect of memes that Blackmore and others emphasize, following the selfishness of genes proposed by Richard Dawkins, is the ability of memes to replicate themselves by a process of “infecting” a large number of brains. A good example of very active memes are the ubiquitous “urban myths.” Ironically enough, one such robust urban myth – now actually an international myth – involves the discovery of mirror neurons themselves. Remember the uncertainty about the very first serendipitous observations of mirror neurons in Giacomo Rizzolatti’s laboratory in Parma? One of the numerous stories going around the world of science holds that Vittorio Gallese was licking an ice-cream cone in the lab when a neuon wired in the macaque’s brain started firing. I heard this story several times in several places, and at some point I started believing it myself. In fact, I became one of the vehicles for transmitting this meme, because I told the ice-cream story in seminars and even to some journalists interviewing me about mirror neurons. I planned to incorporate it in this very book, but I decided that I should first ask Rizzolatti and Gallese about its veracity. Alas, it turns out that the ice-cream story is not true at all. Nobody knows how started it or why, but it is charming and has proved to be an appealing and tenacious story, both to tell and to hear (Iacoboni, 2008: 51-2)

Umiddelbart ender denne (ellere rettere disse) “urban legend(s)” blindt her. Der er ikke forløbigt været nogen der har erkendt forfatterskab til nogen af fortællingerne. Og man må stå tilbage med spørgsmålet om hvorfor nogen har valgt at komponere disse historier og hvor mange trin en eventuel udvikling af historien har været igennem. Og dertil kan den overvejende detaljering nogen af versionerne indeholder give anledning til forundring. Historien viser i sin umiddelbare fremtoning den mulige kraft hvormed historier og legender kan udvikle sig. På sin vis indholdt historien et gran sandhed, eftersom der var at tale om spejlneuroner og forsøg i laboratorier, men på den anden side var historierne også fuldstændig uden historisk indhold. Værd at bemærke i forhold til historierne om opdagelsen af spejlneuroner er at disse legender tog form over relativt kort tid.

En død ‘spammer’

Eftersom vores forrige historie endte blindt uden noget svar kan vi tage et kig på et andet eksempel. Det omhandler en historie om en person der blev temmeligt brutalt myrdet. Manden var ‘spammer’, hvilket vil sige at han var skyld i en mængde uønskede e-mails i folks mail-bokse. Han blev skudt og ved obduktionen af hans lig opdagede doktoren en dåse ‘spam’ i hans mave.

Historien bag denne “urban legend” er temmelig simpel. Forfatteren selv, Brian Flemming, lavede nemlig historien for at undersøge ‘magien’ ved “urban legends”. Historien på hans webblog indledes med ordene “THIS STORY IS FICTION”. Jeg ved dog ikke hvor udbredt denne historie blev og den formåede formentligt ikke at blive citeret i seriøse tidskrifter eller aviser. Men efter sigende formåede den at blive spredt rimeligt omkring blandt aktive individer på internettet. Flemming mener selv det skyldtes at folk kunne lide moralen om at ‘spammeren’ fik proppet en dåse ‘spam’ ned i sig. Denne historie viser hvordan opfindsomhed kan være med til at skabe en legende. Og de(n) opfindsomme behøves ikke at tro at han intentionelt fortæller en løgnehistorie. Vedkommende kan selv være overbevist om proto-legenden, han eller hun er ved at skabe.

Opspind eller udvikling

Der findes selvfølgelig mange flere af disse moderne “urban legends” eller legender. Umiddelbart kan vi i mange tilfælde ikke sige noget om oprindelsen af historierne og om hvorvidt de egentlig har en reel historisk baggrund. I forbindelsen med de ældre legender kan de moderne “urban legends” bidrage til at vise historiernes, de enkelte legenders, ‘styrke’ hvad enten om historierne har nogen historisk forankring eller ej. Det er selvsagt noget en historiker må have i med i sine overvejelser i forbindelse med rekontruktionen af historiens gang. Eksemplet med reproduktionen af memer er et sigende eksempel på vores forestilling om verden, vores bearbejdelse af information og vores videreformidling af denne information. I forbindelse med historien om “opdagelsen af spejlneuroner” har jeg muligvis selv medvirket til at reproducere en af disse historier og muligvis tillagt egen drejning. Og det var netop erkendelsen af dette, efter Iacobonis fremlægning, der var inspiration til dette blogindlæg.

* legend – A traditional historical tale (or collection of related tales) popularly regarded as true but usually containing a mixture of fact and fiction (kilde).

** urban legend – An apocryphal, secondhand story told as true and plausible enough to be believed, about some horrific, embarrassing, ironic, or exasperating series of events that supposedly happened to a real person

*** meme – A unit of cultural information, such as a cultural practice or idea, that is transmitted verbally or by repeated action from one mind to another.

Iacoboni, Marco (2008): Mirroring People: the new science of how we connect with others. Farrar, Straus and Giroux, USA.

~ af sorensvendsen på december 18, 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: