Tørklædet – et vanedannende stof

Det er vel et af de emner der de sidste par år har haft mest gennemslagskraft i medierne og i den politiske diskussion. Størstedelen gider egentlig ikke diskussion, men vælger af (muligvis) uransagelige årsager at vedblive at puste til debatten. Men det er formentligt ikke uransagelige årsager. Det er formentligt for at vise og italesætte tørklædet i en anden kontekst end den Dansk Folkeparti søger at konstruere; nemlig en kontekst hvor tørklædet er noget der nødvendigvis er undertrykkende for kvinden der bærer det eller at tørklædet nødvendigvis er udtryk for det der bliver kaldt islamisme. Og det er det jo ikke nødvendigvis i begge tilfælde. Der er helt sikkert nogen som er undertrykt og helt sikkert nogen der er mere eller mindre islamistiske. Men jeg synes egentlig ikke at disse to områder er det interessante ved dette emne. Det jeg synes er interessant er den sociologiske gruppefunktion der er bag. Jeg siger ikke at det er noget der er gældende for alle der vælger at bære tørklæde. Der er således forskellige analyser der kan laves på forskellige personer og deres personlige valg. Men det er er efter min mening én af dem og kan som sådan godt kædes sammen med en undertrykkelse og en islamisme, men er det ikke nødvendigvis og kan lige så godt være et udtryk for en ganske almindelig identitetsskabelse. I hvert tilfælde er det et vanedannende stykke stof.

Så kan man kende hinanden?
Man kan se hvem der er hvad. Man kan se hvilke personer der er troende og hvilke der ikke er det. Det er en meget grundlæggende funktion af religiøse symboler, at man netop med selvvalgte ‘davidstjerner’ kan gøre det klart overfor ‘fremmede’ og ‘trosfæller’ om hvad der er tale om her. Stort set alle religioner har disse symboler der gør at de troende er letgenkendelige fra andre religiøse mennesker og nogle af disse symboler er mere synlige end andre. Jødedommen har deres symboler, islam har deres, hinduismen, buddhismen, kristendommen, rastafari, mormornismen, amish-folket osv. har deres.

Man danner ved at tage et bestemt stykke symbol på sig derved en identitet sammen med andre. Det er jo sådan set også meget normalt med alle mulige andre ikke-religiøse sammenhænge. Det behøves ikke nødvendigvis at have noget at gøre med en bestemt politiseret religiøs overbevisning eller være et udtryk for at være undertrykt. Men det man kan snakke om, ligesom man kan i forhold til andre lignende eksempler, er at der kan være en form for ‘gruppepres’ i sammenhængen. Et scenarium med ‘gruppepres’ kan ses i sammenhæng med islamismen eller en undertrykkelse, men er det ikke nødvendigvis. Det kan også være et udtryk for en gruppe kvinders egenrådige idealisering af hvad de mener er rigtigt for dem; altså at ‘rigtige’, ‘dydige’ og ‘ærbare’ troende kvinder bærer tørklæde. Det er selvsagt en simplificering, men det er formentligt en proces der foregår for nogen. Det er i hvert fald argumentet for flere tørklædebærer, at de netop er fx ‘dydig’ eller ‘ærbar’ eller at det er en del af islam, og derved nærmest indirekte siger vedkommende, at en ‘rigtig’ muslimsk kvinde bærer tørklæde. Fortolkninger for den enkelte er selvsagt forskellig og de har forskellige begrundelser for at bærer tørklæde. Men det kan ses som en reproduktion af en klassisk forestilling indenfor religionen; det kan ses som et ungdomsoprør mod samfundet og forældre; det kan ses som en udtrykkelse af stolthed over egen overbevisning; det kan ses som en, efter min mening overdreven victoriansk, sexforskrækkelse, hvor det “seksuelle” skal dækkes (pas på anklerne). Det kan ses og forstås på mange forskellige måder og de enkelte individer, der vælger at bære det, har også forskellige argumenter eller begrundelser.

Det er en ting flere hysteriske kritikere glemmer eller ignorere. Selvom sætningen er søgt og fuldstændigt nedbrudt så “er der et menneske bag sløret”. For kritikere har stoffet også vist sig at være vanedannende; dog på en anden måde og forskelligt fra den enkelte til den anden. Vibeke Manniche fx virker snart ikke til at have andet at snakke om.

Omvendt glemmer folk der bruger den sætning, om ‘mennesket bag sløret’, dog at der er “et slør uden på mennesket”. Personen har således selv valgt at tage en meget synlig identifikationsfaktor 50 på. Man kan godt komme uden om tørklædet og lærer personen for alle de forskellige kvalifikationer eller manglende kvalifikationer som vedkommende skulle have, men der er stadig et tørklæde. Det er ikke pludseligt forsvundet. Stoffet er blevet vanedannende for nogle folk der forsvarer rettigheden til at bærer det. Forsvaret er nærmest blevet en del af et ‘opgør’ med kapitalismens eller nationalstatens (alt efter hvem der beskuer) ensretning og således er tørklædet blevet taget ind under samme kontekst som folk med andre ‘divergerende’ tøjstile. Og som forsvarer kan man (næsten) overhovedet ikke se noget som helst negativt i det. Men sagen er jo den at den religiøse symbolisering jo også er en form for ‘ensretning’, hvad enten det sker i en kontekst af religiøsitet, en politisk ideologi eller en undertrykkelse. Det er muligt at det ikke er så ‘tydeligt’ fordi der ikke er så mange af de troende i Danmark, men det ændre i realiteten ikke på værdien i processen, som jo som sådan også kan inddrages i en mere global kontekst, hvor ensretningen vel egentlig kan siges at blive mere tydelig. Der er en kamp mellem muslimske kvinder (og i nogle tilfælde lokale og nationale og hele communities) om hvad der skal til for at være en muslimsk kvinde (eksempler kan ses i den spændende dokumentar “Dinner with the President” eller i historien og dokumentaren (som kan ses her)om den 13-årige yemenitiske pige Nejmia). Og denne kamp inkludere blandt andet tørklædet og hvordan den enkelte ellers også går klædt. Det er en også en kamp om ensretning og personligt vil jeg stille mig kritisk overfor det. Jeg vil personligt søge at modvirke en dæmonisering og generalisering, men samtidig forbeholde mig retten til at være kritisk. Jeg vil gentage det faktum at der er mange forskellige (og overlappende) begrundelser for at bære tørklædet, men samtidig forbeholde mig retten til at forholde mig kritisk. Jeg vil forsvare rettigheden og kritisere udøvelsen og processen.

Min personlige kritik
Personligt vil jeg til enhver tid forsvare de enkelte individers rettighed til at bære deres tørklæde som de vil, men på den anden side er jeg samtidig kritisk overfor den proces der er i det. Den proces at udskille fårene fra bukkene; at lave en fysisk klar og tydelig ‘dem’ og ‘os’-opdeling. Dem med tørklæde og dem uden. Jeg er ydermere kritisk overfor den religiøst ladet symbolisme, på samme måde som jeg er når Pia Kjærsgaard eller Louise Frevert vælger at tage dagmarkorset på. Jeg ønsker personligt mindre religiøs reklamering og symbolisme i det offentelige såvel som det civile samfund. Det er ikke noget jeg bestemmer, men det er en debat jeg gerne tager. Og der er da også omvendt mennesker der ønsker mere og flere religiøse symboler i det offentlige billede såvel som det civile samfund. Birthe Rønn ønskede at danskerne skal blive mere kristne og Erik Normann Svendsen synes det er positivt med Pias dagmarkors. Folk skal selvfølgelig have deres rettigheder til at tage det tøj på, de gerne vil. Men derfor kan vi da hver især godt have en mening om sagen uden at det bliver ubehageligt. Jeg vil derfor spørge hvorfor skal folk ‘flashe’ med deres religiøse overbevisning? Hvorfor kan vi ikke mødes som mennesker uden nogen bestemt religiøs eller politisk ovebevisning i vores hverdag? Jeg synes det ville være bedrøveligt hvis ikke-religiøse begyndte at gå med synlige ‘ateistiske’ eller andre symboler i hverdagen. I sidste instans kunne vi jo få et ‘dejligt’ samfund hvor vi kan ‘genkende’ hinanden på vores respektive udseende. Så vil vi kunne se hvem der er kristne (og måske hvilken form for kristendom), muslimer (og hvilken form for islam), hinduister (og hvilken form for hinduisme), ateister (hvor ateistiske), sikher (hvilken form for sikhisme) osv.

Jeg håber det ikke. Og som sagt er dette kun et lille forsimplet billede af sagen.

~ af sorensvendsen på juni 25, 2008.

3 kommentarer to “Tørklædet – et vanedannende stof”

  1. Rigtig godt indlæg. Det du beskriver kaldes også Primary objectification og projektiv identifikation. At sætte folk i små kasser, knalde et stempel på og så ellers projicere sin egen utilfredshed med tilværelsen over i kasserne. Hvor ville verden være et meget bedre sted at være, hvis alle tænkte ligesom dig.

  2. Tak for kommentaren.

    Ja jeg håber da personligt at verden ville være et bedre sted, hvis folk tænkte som mig. Men lige meget hvad så gør mange det ikke og det må man så arbejde ud fra.

    En af mine væsentligste pointer i forhold til mit indlæg, og der havde jeg ellers formodet at du ville være uenig, er at jeg mener at der i 99,99 % af alle de tilfælde hvor troende kvinder vælger at går med tørklæde, så er det i en religiøs kontekst, om man vil det eller ej. Det er bare forskellige former for religiøs kontekst. Jeg synes de alle er kritisable (fordi der i den religiøse kontekst ligger en ensretningproces, som beskrevet i indlægget), men der er selvfølgelig nogen der er mere kritisable end andre. Derfor må man (vil jeg i hvert fald) tage tørklædet ud af debatten om islamisme eller ikke islamisme og forholde det til det der på forskellige måder er forholdsvis ens for de forskellige årsager til at bære tørklædet; altså idealet om den “rette troende”, idealet om at det skal en “rigtig” muslimsk kvinde. Måske ytre man det ikke aggresivt gennem repressalier, men man ytre det gennem at italesætte årsagen til at vedkommende selv bærer sit tørklæde. Det sidste kan blandt andet ses i forbindelse med Asmaa, hende pigen der læste jura, hende som vandt DR’s tørklæde-konkurrence og flere endnu. De udtrykker alle at de personligt mener at tørklædet er en væsentligt del af deres tro, og på den måde italesætter de også idealet for den muslimske kvinde.

    Så udover at det ikke nødvendigvis er undertrykkelse, politisk ideologi (og det er væsentligt at klargøre, fordi forskellige folk bærer det af forskellige grunde) foregår der stadig en væsentligt, mere eller mindre latent, ensretningsproces i det at benytte sig af et bestemt religiøst klæde.

    Vh.

    Søren Svendsen

  3. […] Islamismen og islamister Hvoledes skal islamismen forstås? Hvad er islamismen i sin grundsubstans? Hvis man egentlig bare følger grundigt med i debatten virker det til, at der er forskellige tilgange til hvad islamismen egentlig er, også selvom dem der omtaler islamister og islamismen ikke udtrykker noget ønske om at konstruere et billede af en diversitet indenfor islamismen. En kort søgning på “google” af ordene ‘islamism‘ og ‘definition‘ frembringer følgende resultat: “Islamism a set of ideologies holding that Islam is not only a religion but also a political system“; islamisme er altså en politisk ideologi, forankret i religionen islam, der på baggrund af guds ord (direkte eller indirekte), opstiller nogle rammer hvorpå samfundet skal opbygges. Der siges dog ikke noget om disse rammer. Det er begrebsforståeligt nemt at tilknytte begrebet “islamister” til at det er folk der er tilhængere af den politiske ideologi islamisme. Men det fremgår ikke tydeligt i debatten, altså italesættelsen, at islamister er folk der bekender sig til den politiske ideologi islamisme. Islamisme-begrebet bliver i store træk benyttet om muslimer, der har en stærk personlig religiøs tilknytning til islam. En stærk personlig tilknytning til en religion, hvor end kritisk det i øvrigt er i mine øjne, er ikke nødvendigvis det samme som at personen ønsker, at påtvinge andre den samme tilgang eller at samfundet skal bygges således op. Således er en kvinde der bærer tørklæde af religiøse årsager nødvendigvis en islamist? Ja hvis man mener at begrebet “islamister” skal forstås, som folk der har et stærkt personlig tilknytning til religionen islam. Nej, hvis man mener begrebet “islamister” skal forstås, som folk der ønsker at samfundet skal bygges op på guds ord, som de efter påstanden kommer til udtryk i islam. En kvinde der bærer tørklæde af religiøse årsager er ikke nødvendigvis en islamist, som jeg gør rede for andet steds. […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: