eksrelativist

Jeg erklærer mig som værende eksrelativist. Men hvad vil det egentlig sige? Jeg må indrømme jeg er nok ikke helt sikker selv. Det er stadig noget jeg går og “diskuterer” med mig selv. Men der er flere aspekter af det, som hver især hænger sammen; det filosofiske, det samfundsfaglige, det politiske, det naturvidenskabelige. Jeg vil forsøge at uddybe.

Jeg er af en akademisk tradition der har specialiseret sig i to grundlæggende og langt hen ad vejen, efter min mening, positive overvejelser. Det ene kunne vi kalde dekonstruktivisme og det andet relativisme. Ved min indgangsvinkel til dekontruktivisme skal der forstås at al vores viden, al vores kultur er et produkt af os selv, det er socialt konstrueret og således ikke noget naturligt givet. Eksempelvis er tal og matematik konstrueret enheder, der dog må siges at være ualmindeligt nyttige konstruktioner, der gør det muligt for os at forholde os til mange forskelige aspekter af samfundet og naturen. Men det er fx ikke naturligt givet at vi skal indrette os i nationalstater (historien for nationalstater er jo reelt set meget ny) eller for den sags skyld i racer, hvilket også har været et af de væsentligste mål for dekonstruktivister; nemlig at få klargjort omstændighederne for ‘nationalisme’ og hvordan vi efterfølgende kan komme udover det kompleks ‘nationalisme’ opstiller; b.la. en opstilling i ‘os’ og ‘dem’. Et andet eksempel er konstruktionen af de kønsroller vi for en stor del har indrettet samfundet efter; konen i hjemmet og manden på arbejde. Og det var samtidig nogle dekonstruktivistiske betragtninger i denne forbindelse der fik mig til at genoverveje min egen indgangsvinkel til social konstruktivisme. Jeg er stadig tilhænger af hvad der kaldes social konstruktivisme; nemlig, igen, at at alle vores forestillinger er socialt konstrueret fx samfund, videnskab, religioner, filosofier mv. Men jeg kan personligt stadig godt mene at noget er bedre end noget andet, eller at noget ér.

Biologien

Forestillingen var at alle aspekter i forholdet mellem køn var et konstrueret fænomen. Ideen “mand” og ideen “kvinde” er i sig selv konstruktioner, hvilket jo i sin simple forståelse er rigtig nok. Men det virkede for mig at nogen dekonstruktivister i al sin teoretiske vælde simpelhen fuldstændig ignorerede biologien. Biologi, som al anden videnskab, er selvsagt også selv et konstrueret fænomen, forstået som at al den videnskab vi har idag har vi selv som mennesker skabt. Men samtidig er naturvidenskaben det bedste instrument vi indtil videre har skabt til at forstå naturen og derved også os selv. Og der er som sådan en egentlig biologisk forskel på mænd og kvinder (gode pointer angående arv og miljø og her). Forskellene er ikke bastante, men har en glidende overgang, hvilket blandt andet er illustreret ved fx transvestiter og androgyne. Forskellene kan dog ikke teoretisk, efter min mening, tales væk. De er der!

Normativ

Et andet aspekt af en relativistik tilgang handler forskellige kulturelle forståelser fx af hvordan et samfund skal være bygget op. Findes der nogen styreform der er bedre end andre i denne kontekst? Kan man tillade sig at mene at man synes at den styreform man synes er bedst bør ‘missioneres’ for? Det er indlysende at forskellige mennesker har forskellige meninger om hvilken måde et samfund skal styres på. Selv indenfor den disciplin vi kalder demokrati findes der mange forskellige tilgange til hvordan et sådan skal være opstillet. Det er blandt i Danmark eksemplificeret af den traditionelle debat mellem Alf Ross og Hal Koch. Og inddrager vi flere teoretikere og samfundsrevsere kan vi således finde et utal af forskellige variationer; vi kunne have et direkte demokrati (hvilket reelt set har svære administrative problemer), vi kunne forestille os forskellige former for repræsentativt demokrati (vi har fx i Danmark et slags og i USA et andet). Nogen vil mene at religion skal have en væsentlig indflydelse på regeringsformen (i Danmark har vi, desværre, indskrevet kristendommen i Grundloven og i Egypten står islam som grundforudsætning for forfatningen). Jeg kan selvsagt i lange vendinger redegøre for forskellige indgangsvinkler til hvordan et samfund skal være opbygget, men hvordan forholder jeg mig selv? Mener jeg at man på den måde skal være relavistisk i forhold til indretningen? Skal man fx tillade parallele samfundsopbygnigner fordi forskellige mennesker har forskellige meninger om hvordan et samfund skal være opbygget?

Det mener jeg ikke. Og deri er jeg normativ. Jeg mener at vi i demokratiet som grundform, med nogle bestemte minimumskrav, har et system som jeg med Churchill’s ord mener er det bedste vi mennesker hidtil har skabt. Jeg mener endvidere at menneskerettighederne er de bedste omdrejningspunkter og rammer vi har skabt for den videre udvikling. Er der plads til forbedringer? Det er meget muligt, men det er noget vi må tage hen ad vejen. Men jeg mener så absolut ikke at parallele samfund er forbedring; jeg mener ikke at et autoritært/totalitært styre er forbedring mv. Vi må i den demokratiske proces blive enige om nogle forhold der gælder alle individer og der mangler stadig at blive gjort noget fundamentalt arbejde i den forbindelse.

At være social konstruktivistisk indstillet betyder således ikke at man nødvendigvis skal forholde sig relativistisk til forskellige emner. Indenfor den social konstruktivistiske ramme kan man således godt have forskellige meninger om godt og skidt; det er selvsagt ud fra et subjektvit perspektiv, men det er da ét perspektiv og hvis man ikke selv synes ens eget perspektiv er værd, at forholde sig til er der et eller andet galt. Jeg er dog stadig relativistisk i den forståelse at jeg er klar over at forskellige mennesker har forskellige meninger; jeg kunne måske kalde mig en relativistisk normativist i forhold til samfund, kulturer og værdier. I forbindelse med naturen er jeg dog af den mening at vi gennem vores konstruerede forståelsesrammer, naturvidenskaben, kan bringes til en bedre forståelse af forholdene og at vi i teorien ville kunne forholde os til alt. Om det praktisk ville kunne lade sig gøre må tiden vise.

Der er stadig mange ting og mange områder jeg endnu ikke har fået taget min subjektive mening om og der er formentligt mange ting jeg aldrig nogensinde kommer til at have en speciel mening om. Og formentligt stadig ting jeg vil ændre min mening omkring og således er det ikke det sidste ord i denne sag fra min side og nok ej heller den sidste stillingtagen.

~ af sorensvendsen på juni 12, 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: