Videnskabshistorie – Den kinesiske arv

Dokumentaren “Ancient Chinese Inventions” produceret af Discovery Channel handler om det “antikke” (vi kommer i tilfælde rimeligt langt op i tidsskalaen) Kina’s teknologiske kundskaber, viden og opfindsomhed. De fleste ved vel i dag at krudt og papir blev opfundet i Kina. Krudtet kom formentligt til Europa enten gennem handelsforbindelser eller ved Mongolernes udbredte imperie i midten af det 13. århundrede. Dokumentaren har en fin globalcentrisk (og her med udgangspunkt i en dikotomi mellem Kina og “Vesten”) synsvinkel, der måske i nogen områder bliver overdrevet eller simplificeret. Men kort sagt er det en masse gode, og bud på flere, eksempler på den vidensmæssige og kulturelle udvikling i det fjerne østen. Både hvad angår sport, leg, viden, opfindelser, teknologi mv.! Nogen opfindelser og noget viden blev spredt med uigendrivelig effekt og betød store ændringer for andre folkeslag; andre forsvandt uden at influere historiens udvikling, men genopfundet i en anden tid og et andet sted. Således har man flere eksempler på at man har haft en forventning om en oprindelse af en viden eller kundskab indtil arkæologer og historikere har genfundet dem (eks. oliemaling) i en ældre kontekst. God fornøjelse:

~ af sorensvendsen på maj 16, 2008.

3 kommentarer to “Videnskabshistorie – Den kinesiske arv”

  1. Spørgsmålet er så, hvorfor Kina går i stå og vesten tager over.

    Det giver Simon Winchester et godt bud på i bogen The Man Who Loved China.

    Hans tese er, at en øget centralisering og et deraf svækket civilsamfund skader innovationen.

    Ting går altså i stå under en for stor statslig og bureaukratisk byrde.

    Man kan lære meget af historien.

  2. Spørgsmålet går i øvrigt under navnet:

    Needham’s Grand Question –

    “Needham’s Grand Question” is why China had been overshot by the West in science and technology, despite its earlier successes. His works attribute significant weight to the impact of Confucianism and Taoism on the pace of Chinese scientific discovery, and emphasizes what it describes as the ‘diffusionist’ approach of Chinese science as opposed to a perceived independent inventiveness in the western world.”

  3. Hej Lennart

    Tak for kommentaren.

    Ja det er ganske vist meget interessant hvorfor historiens udvikling har været som den har været. Hvofor formået kineserne ikke at “formidle” nogle af de forspring de havde?

    – nogen mener at det skyldes arrogance fra kinesernes side; altså at de ikke mener at de kan lære noget fra andre
    – nogen mener som du siger at det skyldes at den respektive kinesiske stat var for centraliseret og gjorde deres indflydelse i civilsamfundet.

    Uden at have den store viden i Kinas historie synes jeg umiddelbart at det virker til at være delagtige grunde. Et andet væsenligt faktum kunne også meget vel være størrelsen på Kina der har spillet en væsentlig rolle. Det spiller selvsagt også sammen med den bureaukratiske byrde. Men Kinas geografiske størrelse (og derved også færre konkurrerende nationer) kan simpelhen have tynget fremskridt.

    Der er meget muligt mange forskellige delforklaringer på “Needham’s Grand Question” og det er givetvis spændende at læse om. Og som du siger kan man også godt lære noget af historien.

    Og tak for tippet om Simon Winchesters bog. Den ser spændende ud. Joseph Needham har også i den grad sat sit spor på forskningen i videnskabshistorie.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: