Bamyan – et stop på en handelsrute

Bamyan ligger i det moderne Afghanistan og var en blomstrende del af den antikke silkerute (eller rettere -ruter). Historien om dette område handler om handel, kultur, religion, rejsende og møder. Bamyan er bedst kendt for Buddha-statuerne der ulykkeligvis i 2001 blev destrueret af taleban-regimet i Afghanistan. I billede nedenfor kan man se en stor hulning i klippevæggen, hvor der engang stod den ene af to statuer der målte henholdsvis 37 og 55 meter i højden.

Oversigt over Bamyan-dalen

Udveksling af ideer

 I den antikke verden har handel oftest spillet en meget central rolle i spredningen af viden og ideer, og også i udviklingen af nye ideer. Således kan der ofte også anspores væsentlig handelsmæssig aktivitet i forbindelse med udviklingen af nye religioner, nye filosofier, nye videnskaber. Og handel, uden dog at være den eneste faktor, har selvsagt også spillet en væsentlig rolle i udviklingen af nogle af antikkens gamle centre og ved udvekslingen af ideer og viden fra Europa i vest til Kina i øst. Folk af vidt forskellige observans har, gennem mange århundrede, mødtes og udvekslet synspunkter og har efterfølgende taget disse ideer med sig hjem og de andre steder på den lange rute. Som fugle og insekter der spreder pollen på sine “handelsruter”.

Overblik over silkeruterne

(Bamyan figurerer ikke på det anførte kort men ligger lige ved siden af Begram For større billede)

Via disse handelsruter har forskellige ideer således kunne udbredes. Det har blandt andet medført at store områder af silkeruten blev til smeltedigler af forskellige religiøse ideer. Endvidere er der noget der kunne tyde på at religiøse ideer, der har divergeret fra ledende kejseres og kongers synspunkter har været godt repræsenteret på disse handelsruter, da ruterne har virket som et fristed for ideer og tanker (Foltz, 1999: 6). Nogle af de forskellige indikationer der bevidner denne kulturelle og idemæssige udveksling er blandt andet arkæologiske fund i form af fx vaser, redskaber mv. Men også relikvier og skrifter fra forskellige religiøse traditioner. Således har silkeruten vist sig at have være en væsentlig faktor for udbredelsen af en nu næsten uddød religion, manikæismen, der i midten af det første årtusinde var udbredt netop fra Europa i vest til Kina i øst.

Tabte ideer

Nyligt har arkæologer også fundet tegn på at antikkens mennesker havde brugt oliemaling længe før at det ellers er ment opfundet. Gamle buddhistiske billeder fra 5-9. århundrede fra Bamyan har således vist sig at være malet med oliemaling og menes at være produceret af rejsende på de netop handelsruterne. Og det var egentlig det der ansporede mig til denne lille gennengang. Forskellige ting som umiddelbart synes at være opdaget eller opfundet sent, har i virkeligheden været brugt meget tidligere i større eller mindre omfang, dog uden måske at indgå i en systematiseret produktion. Sådanne eksempler giver en indikation på at vores forfædre kan have haft ideer og lavet opfindelser vi ellers ville have haft forestillet opfundet eller tænkt på et meget senere tidspunkt. Og omvendt vidner historiens udvikling om at sådanne ideer og opfindelser ikke altid har haft vundet indpas og udbredelse og således måske er gået i glemmebogen og er blevet “genopfundet” senere hvor det passede bedre ind i en ny tid og kontekst.
Buddhaerne og malerierne er eksempler på den kulturelle og vidensmæssige udvikling der har foregået gennem handelsruterne. Buddha-statuerne og skulpturerne vidner om et samfund med evne, viden, økonomi og vilje til at skabe noget andre har kunne samles om og lade sig imponere af. Det vidner om at mennesker i stort antal har passeret igennem dette sted eller har bosat sig og medvirket til den videre vekselvirkning af ideer, viden og handel.
Jo mere vi borer i mennesket historie jo mere finder vi ud af hvordan kulturelle udviklinger har været på tidlige tidspunkter. Og ligeledes i det man kalder det forhistoriske, det der er før de første skrevne kilder. Handel og udveksling af ideer over det centrale Asien tyder således på at være en meget gammel tradition, der specielt er blevet udviklet med kultiveringen af hesten som transportmiddel, men det er en anden historie.

Kilde:
European Synchrotron Radiation Facility (2008, April 22). Ancient Buddhist Paintings From Bamiyan Were Made Of Oil, Hundreds Of Years Before Technique Was ‘Invented’ In Europe. ScienceDaily. Retrieved April 23, 2008, from http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080422083309.htm

Foltz, Richard C. (1999): Religion of the Silk Road – Overland Trade and Cultural Exchange from Antiquity to the Fifteenth Century. St. Martin’s Press, USA.

~ af sorensvendsen på april 23, 2008.

2 kommentarer to “Bamyan – et stop på en handelsrute”

  1. […] andre forsvandt for historiens udvikling indtil arkæologer og historikere har genfundet dem (eks. oliemaling). God […]

  2. […] af en viden eller kundskab indtil arkæologer og historikere har genfundet dem (eks. oliemaling) i en ældre kontekst. God fornøjelse: […]

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: