Det alsadistiske væsen

I århundrede ja egentlig i årtusinder nu har mennesker troet på et væsen de mener er årsagen til alt der eksistere. Dette væsen har således skabt alt der eksisterer, dog foruden sig selv, og er endvidere imponerende alvidende. Væsenet, vi kan for sjov skyld kalde det gud, har således også til alle tider vidst hvad der til alle tider ville ske. Sådan er doktrinen i hvert fald i følge nogle religioner. Og det er specielt to forestillinger jeg vil kigge nærmere på.

Så denne rare supreme og skabende gud har således til alle tider vidst at gud ville lave en lille klode, som vi kunne kalde Jorden. Han har endvidere til alle tider vidst at han ville skabe nogle skabninger, dem kunne vi kalde dyr. Et af disse dyr var af en eller anden årsag, gud nærmere, det kan vi kalde mennesket.

Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Det er da en meget hyggelig historie, ik’ sandt.

Himmel og Helvede

 Men denne hyggelige lille skaber har åbenbart, ifølge de to store abrahamiske og monoteistiske religioner valgt at denne verden ikke skal være evig, men at der skal være en verden hinsides der er evig. Og denne verden er overordnet opdelt i to forskellige delverdener; himmel og helvede. Himlen er et hyggeligt sted med alt det bedste fra den verden vi kender og mere til. Helvede derimod er sted med alt det værste fra den verden vi kender og mere til.

Man kan undre sig over hvorfor disse verdener er blevet skabt, men åbenbart skal disse evige verdener være endestationen for mennesket efter dette dødelige liv. Således ryger nogen i helvede og nogen i himlen, men det er noget man skal gøre sig fortjent til. For det første skal man se op til gud. For det andet skal man adlyde nogle regler denne gud vælger at udstikke af alle mulige former; regler i forhold til mad, regler i forhold til vores daglige færden i verden, regler om hvordan vi skal forholde os til gud og meget mere.

Umiddelbart er der forskel på hvor vigtigt det er at vi overholder de forskellige regler og love, men der er helt sikkert nogen der er mere vigtige for gud end andre. Og i værste tilfælde kan det ende med at man som enkeltindivid skal tilbringe resten af sit liv (ellere rettere i al evighed) efter dette liv i helvede og “nyde” de specialbehandlinger der er blevet installeret der.

Nu lever de måske ikke længere lykkeligt til deres dages ende. For det første er der ikke nogen ende og for det andet kan den evige ende muligvis blive en i konstant tortur. Mindre hyggeligt!

Straf i al evighed 

De religiøse skrifter fortæller yndefuldt at der er nogle af guds skabninger der vil ryge i helvede i al evighed. Lad os se nogle få eksempler. Jeg har valgt at forholde mig til den kristne udlægning af det gamle testamente for nemheds skyld. Således har jeg ikke inkluderet et større jødisk forfatterskab, men det gælder hovedsageligt for de jødiske skrifter, at de ikke har noget konkret billede om himmel og helvede i samme grad som de kristne og muslimske forestillinger. I fjerde Mosesbog 16.30 får vi følgende at vide: “Men hvis Herren skaber noget uhørt, og jorden spærrer sit gab op og sluger dem med alt, hvad de ejer, så de styrter levende ned i dødsriget, så ved I, at disse mænd har hånet Herren!” Således er straffen for at “håne Herren” at blive styrtet i dødsriget. Det gamle testamente er, som nævnt, ikke så udtalt i sin forestilling om hvad dødsriget går ud på, men man mærker tydeligt hvornår det skal forstås som noget negativt. I det nye testamente bliver ideen mere tydelig og der er klare referencer til en straf i al evighed, således i Matt 25.46 “[o]g de skal gå bort til evig straf, men de retfærdige til evigt liv“. Og i Mark 9.43 høre vi tale om “den uudslukkelige ild” i Helvede; “Og hvis din hånd bringer dig til fald, så hug den af; du er bedre tjent med at gå lemlæstet ind til livet end med begge hænder i behold at komme i Helvede, til den uudslukkelige ild“. I det andet Thessalonikerbrev 1.7-9 får vi følgende hyggelige beskrivelse “når Herren Jesus, fulgt af sine mægtige engle, åbenbares fra himlen  med flammende ild og bringer straf over dem, der ikke kender Gud og ikke er lydige mod evangeliet om vor Herre Jesus. De skal straffes med evig undergang fjernt fra Herrens ansigt og fra hans herlighed og magt“. Og også i Judasbrevet 1.7 har vi den “evige ild“: “og jeg vil minde om, at Sodoma og Gomorra og de omliggende byer, der på samme måde som disse engle bedrev utugt og søgte unaturlige forbindelser, nu fremstår som et afskrækkende eksempel, idet de straffes med evig ild“. Ordlyden bliver på ingen måde bedre, hvis vi går videre til koranen. Her virker det endda til tidspunkter at elementer er blevet strammet. Koranen 2.24 “Men gør I ikke dette; og I vil ikke kunne gøre det – så tag jer i vare for den ild, hvis brændsel er mennesker og sten! Den er beredt til de vantro.” Således skal vi ikke bare tortureres, vi indgår ligefrem som brændsel. Og koranen er meget punktlig med at uddybe at det er for evigt: koranen 2.39 Men de, der er vantro og kalder Vore tegn for løgn, hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid“. Andet kapitel indeholder talrige referenser til helvede således også koranen 2.81Jo! De, der har begået en ond handling, og hvis synd omslutter dem, de hører til i Ilden; dér skal de forblive til evig tid“. Koranen 9.68 Gud har lovet hyklerne, mænd såvel som kvinder, og de vantro, Helvedes ild; dér skal de forblive til evig tid. Det er godt nok til dem. Gud har forbandet dem, og de har en varig straf i vente“. Og således kunne man egentlig blive ved og specielt fra koranen af den simple grund at koranen er det meget mere eksplicit i udtryk omkring helvede og straf i al evighed for syndere af forskellige slags. Jeg har endvidere bare valgt nogle vers der gjorde det klart om “straframmen”. Således kan man også finde mere hyggelige vers, der går mere i dybden om hvordan straffen kan foregå.

Hvorfor?

Tja… dem der bliver smidt i helvedet har overtrådt nogle af gud fastsatte regler. Ifølge de to abrahamiske religioner er livet på denne jord en test, hvor vi hver især skal vise at vi kan overholde reglerne og afvise satans (en andet specificeret væsen, der på trods af at kende til guds magt vælger at trodse ham) fristelser. Hvis det lykkedes og vi tror på og elsker gud, så skal vi sidde og hygge os sammen skaberen i evig tid. Det lyder da fantastisk … fjollet! Efter min mening. Det lyder som en ide, det med himlen og efterlivet, troende har opbygget for at tilfredsstille menneskets hunger efter mening. Men dertil har troende også skabt en ide om at det er noget man skal gøre sig fortjent til og at alternativet er et dårligt sted. Med disse referenser til helvede bygger bøgerne, og specielt koranen, på at udtrykke sig gennem trusler og således udnytte en af de ældste våben ‘frygt’. “Hvis du ikke…” så er det helvede i al evig tid, og hvad der hører til af uhyrligheder der.

Vi har som nævnt at gøre med et væsen der har vidst alting til altid. Vores abrahamiske gud har således til alle tider vidst at han ville smide en masse af hans egne kreationer i helvede for evig tid! Men ikke nok med det, gud har til alle tider vidst hvem der skulle smides i helvede, og have sin hud brændt af på ny igen, igen, igen. Dette har selvsfølgelig også noget at gøre med den iboende selvmodsigelser der ligger i ideen om guds alvidenhed og det at mennesket kan “ændre sin skæbne” gennem frie valg; altså selvmodsigelsen mellem det deterministiske og den frie vilje, men det vil jeg ikke diskutere nærmere her. Hvis gud ikke ved hvilke af hans skabninger, og hvor mange, der skal en tur, uden returbillet, til helvede, så er gud ikke alvidende. Men da netop gud er alvidende må han have vidst til alle tider, at han ville torturere mennesker, og hvor mange, i helvedet for al evig tid. Denne, efter min mening, filosofiske kortslutning har været en central del af de to abrahamiske religioner i mange, mange år og ligger egentlig temmeligt klart i skrifterne. Der er dog nogle troende der mener at de forskellige referencer til et helvede skal forstås metaforisk. Det må de om. Personligt har jeg endvidere svært ved at forstå at nogen mennesker kan finde sådan et væsen fantastisk. Og jeg har svært ved at forstå hvordan mennesker kan finde disse såkaldte “hellige” bøger som smukke og vidunderlige.

Kort til slut: Dette gudsvæsen må da om noget være et sadistisk væsen. Han vælger alle reglerne, han vælger al udvikling, han vælger konsekvenserne og han vælger at gøre denne udåd at skabe ikke bare et væsen, men mange væsener, han på forhånd allerede ved han vil riste over den sagte (buldrende) ild i al evighed! Således er denne gud ikke bare almægtig, alvidende men noget nær, hvis ikke gennemført, alsadistisk!

Kilder:
Biblen – Gamle Testamente + Nye Testamente http://www.bibelselskabet.dk/danbib/web/bibelen.htm
Koranen http://www.forlagetvandkunsten.dk/97507/
Mere dejlig information om forskellige religioners ide eller manglende ideer kan læses om her på wiki’s udmærkede side om netop helvede (engelsk version): http://en.wikipedia.org/wiki/Hell

~ af sorensvendsen på april 12, 2008.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
%d bloggers like this: