Der emmer en underlig og skidt debatkultur i Danmark for tiden og har i øvrigt gjort det de seneste mange år. Emner som ‘danskhed’, ‘integration’, ‘udlændinge’, ‘islam’, ‘tørklæder’ er blevet meget centrale for megen politisk debat, som er kommet til at handle ualmindenligt meget om luftige værdier. Der bliver brugt ualmindeligt meget tid på hvad andre mennesker tænker. Det handler kort sagt om, at der er nogen mennesker i Danmark, der mener at islam som helhed og derved også muslimer som mennesker kan blive (og måske allerede er det) et alvorligt samfundsmæssigt problem.
Lad mig først forsøge at klargøre hvordan jeg anskuer denne situation. Der er en institution som jeg vil kalde Islam med stort ‘I’ (islam med lille ‘i’ vil indikere den uspecificeret religion med de religiøse skrifter). Dette er det som de troende gør islam til, både nu og i fortiden. Med dette gør jeg det klart at troende kan have forskellige fortolkninger af de forskellige religiøse skrifter der nu engang er og således kommer deres tro til udtryk på forskellige måder. Jeg vil således i min begrebsforståelse ikke acceptere nogen former for én bestemt fortolkning, hvad enten det skulle komme fra troende eller ikke-troende og dette beror først og fremmest i det klare faktum at der eksistere et hav af forskellige måder at fortolke de religiøse skrifter på. De troendes fortolkning og handlinger er det der er i centrum. Der er selvsagt nogen bestemte fortolkninger der er mere almindelige end andre og det kommer selvsagt også til udtryk i institutionen Islam, hvor der er nogen holdninger der deles af de fleste.
Jeg personligt, kan selvfølgelig også læse de religiøse skrifter og kan også have en mening derom og lad mig gøre det lysende klart; jeg forstår virkelig ikke at sådan en bog har kunne tryllebinde mennesker og stadigvæk gøre det, jeg forstår inderligt ikke, hvis jeg nu skulle forsøge at jeg kunne tro på guder, at mennesker kan tænke at den bog skulle være produktet eller inspirationen af nogen gud. Det er dybt absurd efter min mening, men dem, altså de troende, om det. Og dette gælder for den sags skyld fx også bibelen.
Fortolkning
Der er alvorlige dogmer og doktriner indenfor Islam. Dogmer og doktriner jeg på ingen måde personligt kan acceptere. De beror på to hovedessenser af islam og er altså ikke grebet ud af den blå luft; fortolkningen af koranen og hadith. Der er dog nogle forhold omkring både koranen og hadith der gør at fortolkningerne af forskellige dele af skrifterne kan variere meget. For koranens vedkommende skyldes det at den mildt sagt til tider ikke er særlig entydig og klar. For hadithen vedkommende gælder det både klarhed, men i større grad om hvorvidt forskellige dele af den menes at være autentiske. De religiøse skrifter har således pga. deres form en iboende problematisk element der giver rod til forskellige meninger. Der er selvfølgelig flere elementer der spiller ind omkring de divergerende fortolkninger, såsom den rent metodiske fortolkning; eksempelvis er der forskellige troende der har forskellige holdninger til om fx koranens bud er evigtgyldige eller om de skal ses i den historiske kontekst de er i. Dette er mildt sagt en forsimpling af den verden af religiøse fordybelser muslimske teologer kaster sig ud i i forhold til deres religion, hvilket er meget normalt for religioner af en vis størrelse. Vi ser det indenfor hinduismen (eller rettere den vediske tradition) og vi ser det indenfor kristendommen. Hvis en religion skal forblive en monolit, må den nødvendigvis ikke sprede sig for meget. Men med et meget centralt og autoritært samfundssystem kan en religion godt inddæmme eventuelle udviklinger. Dette er noget særligt Kristendommen og Islam har excelleret i.
Dogmer og doktriner
Men hvilke dogmer og doktriner er der så? Der er skam nok at tage fat i og nogen er mere eller mindre slemme. Nogen troende mener at kvinder skal bære tørklæde der dækker deres hår, nogen mener at mænd skal lade skægget gro, nogen mener at frafaldne skal henrettes, nogen mener at en pige er gifteklar når hun har haft sin menstruation, nogen mener at en mand må slå sin kone hvis hun opfører sig skidt, nogen mener at kvinder ikke må arbejde, nogen mener at manden kan lade sig skille ved at gentage at han vil lade sig skille tre gange, nogen mener at man ikke må kritisere islam, nogen mener at man ikke må kritisere Muhammad, nogen mener at man ikke må tegne Muhammad, nogen mener at kvinder der har begået utugt bør stenes til døde, nogen mener at kvinder der har begået utugt “bare” skal piskes osv. Der er mange af dem. Dette er bare et lille udpluk, og er egentligt et udpluk af fortolkninger der stadigvæk følges i dag.
Men har disse fortolkninger overhovedet noget anker i de religiøse skrifter? Ja det må man sige de har. Hadith er klart den største kilde i denne sammenhæng. Fortolkningen om at manden må slå konen er måske et af de vers fra koranen flest ikke-troende har stiftet bekendtskab med:
4.34
Mænd står over kvinder, fordi Gud har givet nogle fortrin frem for andre, og fordi de har givet ud af deres ejendom. De kvinder, der handler ret, er lydige og vogter det skjulte, fordi Gud vogter det. De, fra hvem I frygter genstridighed, skal I formane, lade alene i sengen og slå. Hvis de så adlyder jer, skal I ikke foretage jer mere mod dem. Gud er ophøjet og stor.
Der er forskellige meninger om hvad “fra hvem I frygter genstridighed” betyder og således hvornår det er ’tilladt’ at manden slår sin kone og ligeledes er der forskellige meninger om hvor meget “slå” man må. Et andet eksempel er det med de frafaldne. Her er der ikke nogen klar henvisning i koranen til at frafaldne skal henrettes, men i nogen dele af hadith er det meget entydigt (b.la.):
Sahih Bukhari Volume 9, Book 83, Number 17:
Allah’s Apostle said, “The blood of a Muslim who confesses that none has the right to be worshipped but Allah and that I am His Apostle, cannot be shed except in three cases: In Qisas for murder, a married person who commits illegal sexual intercourse and the one who reverts from Islam (apostate) and leaves the Muslims.”
Sahih Bukhari Volume 4, Book 52, Number 260:
Ali burnt some people and this news reached Ibn ‘Abbas, who said, “Had I been in his place I would not have burnt them, as the Prophet said, ‘Don’t punish (anybody) with Allah’s Punishment.’ No doubt, I would have killed them, for the Prophet said, ‘If somebody (a Muslim) discards his religion, kill him.’ ”
Dogmerne og doktrinerne eksisterer indenfor Islam og de kan fortolkes ud fra islam, altså de religiøse skrifter. Mange troende og derved egentlig også hele systemer som lokalsamfund, stater mv. er bygget op omkring nogen af disse doktriner og dogmer. Det er ikke blå luft.
Debatten
Men hvad skal vi stille op med det her? Dogmerne er der, men det er ikke alle troende der følger alle de forskellige dogmer. Nogen følger nogen af dem, andre dem alle, andre igen ingen af dem. Nogen er uenige med dem fordi de ikke finder dem tidssvarende eller fordi de ikke mener at de (delene af hadith) er autentiske eller fordi de har en anden fortolkning.
Vi har nogen debattører der agiterer for, at der kun findes én slags islam og at den i øvrigt kan sidestilles med islamismen. Det udmynter sig i at Søren Krarup fx synes at troende muslimer skal afsværge dele af koranen for at få indfødsret. Andre mener ikke at de forskellige dogmer har noget med islam at gøre og forsøger at tale det væk som noget kulturelt og at kritik af islam som sådan er islamofobi. Jeg er uenig med dem begge. De ting vi ser i verden er ting der har udgangspunkt i en fortolkning af islam og derfor er det nødvendigvis også en del af Islam. Men som nævnt er der jo tydeligvis forskellige tolkninger og det gør det derfor umuligt at snakke om én form for islam, én rigtig islam. Debatkoryfæer som Tim Jensen og Jørgen Bæk Simonsen gør også den fadæse at de ikke vil forholde sig til noget overhovedet og påkalder sig relativismens højborg: “det ligger i fortolkningen” eller “der eksistere ikke en islam som sådan”. Jeg er enig med dem i den forstand at islam kan fortolkes på forskellige måder, men i samme kontekst vælger de også en ikke-indstilling til forskellige virkelige omstændigheder; nemlig de forskellige dogmer og doktriner der faktisk eksisterer. Fortolkningerne må selvfølgelig i sidste instans være op til de forskellige troende, men det udelukker ikke andre til at have en holdning til forskellige dele af de religiøse skrifter eller til eventuelt udledte fortolkninger og dogmer. Specielt med tanke på at nogen af disse fortolkninger kan have en indflydelse på samfundet, det enkelte individ mv.
Må man kritisere islam? Ja selvfølgelig må man det efter min mening. Jeg opfordre bare at folk gør det med lidt snilde. Islam og islamisme er ikke det samme, eftersom islamismen er en fortolkning af islam. Omvendt er det korrekt at mange, alt for mange efter min mening, er tilhængere af en eller anden form for islamisme. Og for lige at gøre det hele meget værre er der også mange forskellige måder at islamismen kommer til udtryk på. Men lige meget hvad finder jeg det stadig utroligt at nogen kan finde det her guddommeligt (og ja der bliver snakket om krigsbytte og verset lyder faktist værre, efter min mening, hvis man læser det i sammenhængen):
8.41
I skal vide, at når I tager noget som bytte, så tilhører en femtedel deraf Gud og Udsendingen, slægtningene og de forældreløse, de fattige og den vejfarende, hvis I tror på Gud og på det, der blev sendt ned til Vor tjener på Sondringens dag, den dag, hvor de to flokke stødte sammen. Gud er i stand til alting.
