Skal vi nu til at gå til neurolog?
Igennem det sidste århundrede har en profession vokset kraftigt, nemlig psykiatrien. Den er bygget op omkring folks små eller større særheder og problemer; blandt andet ægteskabsproblemer, depressioner, problemer med selvkontrol og også fobier og angst overfor forskellige ting. Det sidstnævnte er der nogen hollandske forskere der mener, at have fundet årsagen til i rent biologiske forhold i hjernen
researchers in The Netherlands were able to detect biochemical differences in the brains of individuals with generalized social anxiety disorder (also known as social phobia), providing evidence of a long-suspected biological cause for the dysfunction.
…
Serotonin and dopamine (neurotransmitters, or substances responsible for transferring signals from one neuron to another) act upon receptors in the brain. If the neurotransmitters are out of balance, messages cannot get through the brain properly. This can alter the way the brain reacts to normal social situations, leading to anxiety.
Artiklens navn Are Anxiety Disorders All In The Mind? antyder hvad forskere overvejer ved sådanne resultater. Kan forskellige forbier og angster anspores i hjernen som udelukkende en biologisk dysfunktion? Har hvert enkelt individ således ved en biologisk forudsætning større eller mindre chance for at få fx social fobi? Og hvor stor en rolle spiller miljøets omstændigheder ind? Meget tyder, i hvert fald ifølge dette studier, at forskellige psykologiske sygdomme kan forklares ved fysiologiske omstændigheder i hjernen. Spørgsmålet melder sig så om hvorvidt det vil være muligt at “helbrede” folk fx gennem stimulanser specielle neurotransmittere.
“Although there are no direct implications for treatment as a result of this study yet, it is another piece of evidence showing biological abnormalities, which may lead to new therapeutic approaches and insight into the origins of the disorder,” said Dr. van der Wee.
Kilde:
Society of Nuclear Medicine (2008, May 12). Are Anxiety Disorders All In The Mind?. ScienceDaily. Retrieved May 13, 2008, from http://www.sciencedaily.com/releases/2008/05/080512105719.htm
Dit sidste spørgsmål, du stiller, er MEGET relevant at stille sig kritisk, mener jeg. Det er fantastisk, at vi får stadigt større indblik i biologiens disponeringer, men ofte bruges resultaterne til at springe til den ikke bare tvivlsomme, men farlige konklusi0n, at så kan fysiske indgreb være tilstrækkelige helbredelsesmidler. Lykkepillemanien er et godt eksempel herpå. Også bevidsthedsfilosofien har i mine øjne gjort landvindinger i moderne tid – henimod den forståelse, at bevidstheden netop IKKE kan beskrives udtømmende i termer af fysisk-kemiske processer. Og dybdepsykologiske analyser, kognitiv samtaleterapi mv. forekommer stadig at være nødvendige.
Hej Søren
Ja der er flere perspektiver i det her. For det første er hvorvidt, som du peger på, vi ville kunne forklare bevidsthed udelukkende gennem fysisk-kemiske termer. Forskere og filosoffer melder rent ud at de selvsagt ikke ved om det ville kunne blive muligt, og er ud fra den stilling også vidt forskellige i deres “profetier” om hvorvidt det vil blive muligt. Nogen er optimister.
Men en anden ting er i forbindelse med disse “abnormaliteter” i væren; altså fobier, angster mv. Bevidsthedsen og social fobi behøver ikke nødvendigvis at være to sammenhængene elementer. Og flere forskere taler også om at “bevidstheden” som sådan er en illusion i sig selv; altså at det er et større sammenhængende element. De argumentere for en mere kompleks og differentieret “bevidsthed” eller rettere “bevidstheder”, som fremgår som værende en “bevidsthed”. Hov nu kom jeg væk fra problemet, men i den forbindelse er jeg lige begyndt at læse lidt af en neuroforsker, Christof Koch, hvis det skulle have nogen interesse.
Men i forbindelse med fobier og angster er der jo flere spørgsmål. Kan det overhovedet helbredes? og hvad er det for en dør vi åbner i tilfælde af at det kan helbredes og vi tillader det? Som nævnt det har ikke nødvendigvis noget med “bevidsthed” at gøre som sådan, men det er stadig et indgreb i hvordan den enkelte vil komme til at anskue verden på i tilfældet det kan helbredes. Og i tilfælde at det kan lade sig gøre, hvad kan vi ellers ændre på? og sidst og ikke mindst skal man have lov til det?
Tag fx denne problematik http://www.labconfidential.dk/index.php/forskere-blokerer-enzym-i-hjernen-der-stimulerer-appetitten/
Der findes mange flere eksempler som disse hvor forskere arbejdere med at finde måder neurologisk at styrer folks lyster ved at manipulere kommunikationen i hjernen; fx også i forbindelse med narkotika.
Bevidstheden kommer stadig til at være en debat i lang tid endnu og måske for evigt. Personligt formoder jeg dog, at vi en dag vil kunne forklare den ud fra rent biologiske termer. Men i mellemtiden, lige meget hvad, vil der formentligt fremgå en masse forskellige problemstillinger vi som samfund vil skulle tage stilling til. Fx det med fedme, eller emnet omkring en eventuel neurologisk helbredelse af fobier.
I forbindelse med “dybdepsykologiske analyser, kognitiv samtaleterapi mv.” vil det helt sikkert fortsat være nødvendigt, men jeg kunne ligefrem forestille mig at psykologien i samarbejde med neurovidenskaben ville kunne stille diagnoser bedre. Og på den måde være behjælpelig til at finde de rette metoder til at snakke om forskellige emner. Flere forskere mener i den forbindelse også at vi langt hen ad vejen kan forme hjernens kommunikation, ved at lære om forskellige omstændigheder og lære at forholde os til dem. På det plan ville psykologi i den grad stadig være nødvendig og et vigtig redskab til at hjælpe folk med personlige problemer.
Men det er selvfølgelig stadig et relativt nyt emne, og det er stadig svært at sige hvad vi kommer til at have fundet ud af om nogle få eller flere år. Og om vi overhovedet finder ud af noget.
Vh.
Søren Svendsen
Hej Søren
Som du nok fornemmer, deler jeg ikke din forsigtige optimisme omkring en biologisk forklaring af bevidstheden engang ude i fremtiden. Jeg afviser den selvfølgelig heller ikke a priori.
Det, jeg først og fremmest efterlyser hos neurologerne, er en forsigtig skepsis, frem for den jubeloptimisme der afskriver den ‘bløde’ psykologi. Vi har set tendensen historisk før med fatale konsekvenser: Objektiveringen af mennesket og den blinde (ideologiske) tro på den ‘hårde’ naturvidenskabs evner førte til behaviorisme, socialdarwinisme og andre naive og mere eller mindre undertrykkende tendenser. Jeg frygter virkelig, det samme kan ske omkring neurovidenskaben, og vi ser det allerede i et vist omfang institutionaliseret, når psykiatrien, fx, fortrænger psykologien i behandlingssektoren.
Resultatet af ‘den hårde’ naturvidenskabs institutionaliserede dominans er i øvrigt, at folk kompenserer for tabet af de ‘bløde’ tilgange af den seriøse slags ved at opsøge alternative behandlingsformer, som ofte er simpelt kvaksalveri eller naiv newage-romantik.
Men vi er jo enige om, at det er et samarbejde mellem biologi og psykologi, der skal til – og det sker da heldigvis allerede i et vist omfang.
Mvh
Hej Søren
Nej den biologiske forklaring af bevidstheden er selvsagt stadig og vil muligvis forblive det, spekulativ.
Jeg kan godt forstå hvad du mener. Nogen videnskabsteoretikere har det nærmest med at blive deterministiske. Jeg vil dog ikke mene at behaviorisme eller socialdarwanisme nødvendigvis er undertrykkende, medmindre man mener det at i teorien at “fjerne” noget af magien er undertrykkende. Men vi har set tidligere at videnskabelig sikkerhed har medført forskellige dybt problematiske udkast. De værreste eksempler er jo nogle af de forsøg der foregik i mellemkrigstiden og under krigen fx i Tyskland. Derfor skal eventuelle landvindinger også diskuteres, ikke fordi vi skal være bange for at miste “magien”, men fordi vi skal diskutere hvad der efter vores mening er etisk forsvarligt.
Sådan som jeg ser det kan naturvidenskaben både på kort og langt sigt ville kunne medvirke også til at styrke den ‘bløde’ tilgang, ved at give den nogen mere håndgribelige undersøgelser på hvad der sker i forskellige situationer og under forskellige omstændigheder. Som sådan kan den være med til at rykke noget psykologi fra ‘lænestolsfilosofi’, som nogen ynder at kalde det, til noget mere substantielt.
“Resultatet af ‘den hårde’ naturvidenskabs institutionaliserede dominans er i øvrigt, at folk kompenserer for tabet af de ‘bløde’ tilgange af den seriøse slags ved at opsøge alternative behandlingsformer, som ofte er simpelt kvaksalveri eller naiv newage-romantik.”
- ja du har muligvis ret. Det er det med ‘magien’
Men lige meget hvad er det jo et spændende emne, altså neuroforskningen, og jeg mener at det bør diskuteres i et bredt omfang. Hvilke konsekvenser? Eventuelle hjælpemidler? Folks privatliv? osv.
Vh.
[...] og i hvilken slags indflydelse de får på folk. I en tidligere artikel, som jeg har referet til her, mente nogen at have fundet en sammenhæng mellem netop en neurologisk abnormitet og social fobi. [...]
Neurologiske abnormiteter « Soren Svendsen said this on maj 25, 2008 at 10:25 am |