Forståelse af hukommelsen

Kunne man tænke det var muligt for et menneske at kontrollere hvad et andet menneske vil huske rent fysiologisk og biokemisk?  

I artiklen, Major Step Forward In Understanding How Memory Work, fra Science Daily, der trækker på resultater fremlagt i en artikel i det anerkendte videnskabsmagasin Neuron, bliver det gjort klart at forskerne ved at blokere en specifik kommunikation i hjernen på en rotte, er kommet nærmere på at kunne redegøre for hvordan vores visuelle og genkendelseshukommelse fungere.

By blocking certain mechanisms that control the way that nerve cells in the brain communicate, scientists from the University of Bristol have been able to prevent visual recognition memory in rats.

This demonstrates they have identified cellular and molecular mechanisms in the brain that may provide a key to understanding processes of recognition memory.

Sådan en viden kan have stor indflydelse på forskellige ting i vores liv der, hvor hukommelse er et vigtigt element, hvilket mildt sagt vil sige stort set alt. Og mere konkret kan øget viden om hvordan hukommelsen helt præcist skabes og lagres øge muligheden for at hjælpe mennesker med sygdomme som alzheimer, der netop angriber evnen til at huske.

Dr Sarah Griffiths, lead author on the paper, explained: “Nerve cells in the perirhinal cortex of the brain are known to be vital for visual recognition memory. Using a combination of biological techniques and behavioural testing, we examined whether the mechanisms involved in synaptic plasticity are also vital for visual recognition memory.”

In their experiments, they were able to identify a key molecular mechanism that controls synaptic plasticity in the perirhinal cortex. They then demonstrated that blocking the same molecular mechanism that controls synaptic plasticity also prevented visual recognition memory in rats. This shows that such memory relies on specific molecular processes in the brain.

Professor Bashir added: “The next step is to try to understand the processes that enable visual memories to be held in our brains for such long periods of time, and why these mechanisms begin to break down in old age.”

 
En række forskellige forsøg søger netop, ved at lave “blokeringer” i kommunikation i hjernen, svar på hvad de forskellige molekylære og cellemekanismer, der er i hjernen, betyder for fx hukommelse, lyst, planlægning osv.. I teorien kunne man måske forestille sig at man i fremtiden aktivt ville kunne afhjælpe patienter med hukommelsessvigt når man netop forstår bedre hvilke mekanismer der gør sig gældende for hukommelsen. Omvendt ville det måske også være muligt at foretage negative indgreb og således ville et menneske kunne bestemme hvilke ting et andet menneske vil kunne huske. Et skræmmende scenarie i forhold til neurovidensmæssig undersøgelser er hvorvidt det med bedre forståelse vil være reelt muligt for et menneske at styre et andet menneske, hvilket dog afvises som muligt af nogen forskere. Men på de mere positive sider ville bedre forståelse af hukommelsen også være afhælpende på børns almindelige opvækst, hvor børn, der har svære problemer med hukommelsen, ville kunne afhjælpes. Generelt er der forskellige forskning der muligvis ville kunne bruges til at give forskellige mennesker bedre muligheder i samfundet og det er formentligt et emne der vil blive diskuteret meget i fremtiden, når viden, teknik mv. bliver billigere og bedre.

Kilde:

University of Bristol (2008, April 25). Major Step Forward In Understanding How Memory Works. ScienceDaily. Retrieved April 26, 2008, from http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080423121427.htm

 

~ af sorensvendsen på april 26, 2008.